X

Fakta om boligen

Sagsnr:

V3209

Areal/kælder:

171 / Nej

Rum:

4

Etager:

1

Grund:

90075

Byggeår:

1727

Energimærke:

E

Store billeder

Solgt

Vindingvej 11, Velling

Tilbagetrukket midt i naturens stille ro ligger denne perle af en landejendom. Stedet emmer af sjæl og charme, hvor end man befinder sig på den 9 hektar store grund.
På den idylliske gårdsplads bliver du mødt af velholdte bygninger i kampesten, bindingsværk, stråtækt mv., så stilen er gennemgående autentisk. Fra gårdspladsen er der et skønt kig til en stor dam, der følger matriklens skel mod nord.
Det meste af jorden fordeler sig mod sydøst og består bl.a. af en arkitekttegnet have med rindende vand, som ender i en fiskedam. Der er flere solkroge blandt Rododendronbede des lignende, men også mulighed for at søge skygge i pavillonen eller under trækronerne. Fra haven er der, gennem en allé af store træer, passage til urtehave med endnu en dam samt kig til den etablerede skov i baggrunden.

Stilen er oprindelig, men det fremstår som nyt. Indenfor i stuehuset bliver du mødt af en præsentabel entre med bryggers-arrangement for enden. Her er vaskemaskine, tørretumbler samt diverse installationer gemt væk bag store skydelåger. Fra entreen er der adgang til soveværelse med tilstødende forældrebad, som begge er renoveret i 1997. Badeværelset er med gulvvarme, spa og bruseniche. Køkkenet er rummeligt opdelt med spiseplads og godt med skabsplads. Her er gode detaljer som bibeholdelse af det gamle brændekomfur, synlige loftsbjælker og udgang til haven.
Fra køkkenet går du ind i en stor stue - igen med synlige loftsbjælker. Stuen er nem at indrette, med plads til stort sofaarrangement samt spiseplads til hele familien. Fra stuen kommer man ned i husets bagerste ende, hvor man  fra gæsteindgangen kommer ind i to gode værelser og et gæstebadeværelse med bruseniche.

De moderne tiltag er gjort med respekt for stilen. Der er blevet plads til både solceller, garage med automatisk port, kombineret træ-/pillefyr mv. Til trods for, at ejendommen oprindeligt er fra 1727, er der en overraskende god loftshøjde i hele ejendommen. De gamle driftsbygninger er løbende vedligeholdt/renoveret og fremstår særdeles brugbare. Godt med plads til dyrehold eller pladskrævende hobbyer, som fortjener de bedste rammer. Vindingvej 11 er en ejendom, der skal opleves for, at man virkelig kan fornemme kvaliteterne, charmen og stemningen - som sjældent ses magen til. Bestil en fremvisning og lad os fortælle i detaljer  historien om Østerhåb.

plantegning