X

Fakta om boligen

Sagsnr:

V3461

Areal/kælder:

179 / Nej

Rum:

6

Etager:

1

Grund:

936

Byggeår:

1973 / 1985

Energimærke:

D

Store billeder

Solgt

Fasanvej 38, Bryrup

Pænt moderniseret 1-plans villa til børnefamilien eller det unge førstegangskøbende par. Villaen er velbeliggende på lukket villavej centralt i naturskønne Bryrup, som bl.a. byder på skole til og med 9. klasse, daginstitution, et godt foreningsliv med mange fritidsaktiviteter og sociale arrangementer, indkøbsmulighed, off. transport og ikke mindst Bryrup Langsø og den smukke natur, som omkredser byen, og som indbyder til et aktivt udeliv med familien. Fra byen kan man desuden indenfor 30 minutters kørsel nå til bl.a. Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Brande.

Boligen har gennemgået en større modernisering og fremstår i dag indflytningsklar og præsentabel. Her kan bl.a. nævnes tag fra 2012, vedligeholdelsesvenlige træ/alu-vinduer fra 2016, pillefyr samt solvarmeanlæg fra 2011. Boligen er desuden praktisk indrettet med kombineret entré/bryggers med god plads til garderobe og vaskefaciliteter. Fordelingsgang med flot skibsplankegulv. Herfra er der adgang til 3 gode og lyse børneværelser med faste skabe. Pænt badeværelse med badekar med brus samt klinker med gulvvarme. Endvidere adgang til et velindrettet spisekøkken med ældre men velholdte Invita-elementer. Stor og lys stue med flot skibsplankegulv. Her er ny brændeovn fra 2016 samt udgang til en lækker og ugeneret stenbelagt terrasse, som er sydvendt med gode solforhold. Her er der rig mulighed at nyde de danske sommeraftener, mens børnene leger i den lukkede og opvoksede have. Fra stuen er der ligeledes adgang til en opr. entré, som af sælger anvendes til kontor. Derudover særskilt forældreafdeling med stort soveværelse med fast skab, skibsplankegulv og udgang til den skønne terrasse og haven. Endvidere pænt badeværelse moderniseret i 2011 med Invita-elementer, bruseniche, spabad samt klinker med gulvvarme.

Derudover er der tilhørende carport samt garage med fyrrum.

Så søger du en praktisk bolig med et naturskønt og børnevenligt nærmiljø, så er boligen her absolut et nærmere kig værd.

plantegning