X

Fakta om boligen

Sagsnr:

V2881

Areal/kælder:

243 / 6

Rum:

6

Etager:

2

Grund:

26846

Byggeår:

1926 / 2006

Energimærke:

A2010

Økonomi

Kontantpris:

5.795.000

Udbetaling:

290.000

Brutto*:

25.823

Netto*:

21.733

Ejerudgift:

2.753

* Brutto og netto er oplyst ex. ejerudgift

Bestil fremvisning

Them Skovvej 14, Them

Nyd stilheden og det rige fugle- og dyreliv på tæt hold ved denne smukt beliggende skovejendom, Christinelund, med 2,6 ha. jord. Jorden grænser op til stort skovområde, og ejendommen ligger ca. 100 m. fra en natursti. Området er for naturelskere og er også velegnet til sportsudøvere, såvel løbere som moutainbikere. Bl.a kan Naturstien fremhæves, som smukt snor sig gennem landskabet med kildevæld, skov og eng. Kun 15 min. kørsel til Silkeborgs midtby, cykelsti til Virklund Skole og Them Skole. Tilkørselsforhold til denne herskabelige ejendom er et portanlæg og en præsentabel allé med belysning og opvoksede træer, og for enden åbner der sig et smukt syn. En gennemtænkt arkitektonisk perle opført i 1926 og i delvis renoveret i 2006 og fremadrettet. Jorden er opdelt i parklignende have og egen mindre skov med blandet bevoksning. Tilhørende udhus med grovkøken, maskinrum, værksted og brændeskur. Garageanlæg med automatiske porte. Her er plads til 2 biler samt depotrum, og på 1. sal er der en særskilt lejlighed, som sælger anvender til jagtstue kombineret med en gæstelejlighed. Bygningen kan evt. også ansøges om at blive anvendt til liberalt erhverv. Indeholder badeværelse, tekøkken og værelse med fransk altan og brændeovn. Ejendommen er opdateret i høj klasse energimæssigt og har karakter A2010. Her er jordvarme og solceller. Der er offentlig kloak fra 2006 og tilkoblet Them Vandværk.

Ejendommen er opført i kvalitetsmaterialer bl.a. cementtagsten på stuehuset, delvis træ/alu-vinduer og zinkbeklædte kviste. Tilbygning fra 2014 er ligeledes beklædt med zink. Øvrige facader fremstår pudsede og nymalede. Indeholder entre med trappe til 1. sal. Stort køkken/alrum med plads til den store familie. Alrummet er særdeles velindrettet med stor spiseplads. Herfra er der udgang til en skøn sydvendt terrasse med smukt kig over marker og skov. Terrassen er forhøjet og her findes flere hyggekroge og delvis overdækket aftenterrasse. Opdateret køkken med hvide køkkenelementer og med mange skabe. Her kan bl.a. fremhæves kigget til den smukke gårdsplads og skoven, som kan nydes mens maden tilberedes. Tilhørende kvalitets hårde hvidevarer. Unikt bryggers, som er tilbygget i 2014 og specialtilpasset med skabe. Velindrettede stuer, hvoraf den ene er med brændeovn og den anden i forskudt plan og med udgang til terrassen. Gæstebadeværelse moderniseret i 2013 med HTH-element, Vola-armatur, håndklædetørrer samt væghængt toilet. 1. sal indeholder stor udsigtsstue med 3 dobbelte terrassedøre og fransk altan. Stort soveværelse med udgang til balkon, hvor udsigten kan nydes over et storslået skovområde. Tilhørende walk-in samt badeværelse moderniseret i 2004 med skibsplankegulv, væghængt toilet og HTH-element samt bruseniche.  2 charmerende værelser - det ene med hems.  

Yderligere kan fremhæves udekøkkenet for enden af udhusbygningen.

plantegning
plantegning