subpage-grap

3 altafgørende råd til at få solgt din bolig

 

1. Kend din køber og tilpas din bolig herefter

 

”Ryd op” og ”Gør rent” er med garanti det første, du hører fra folk, der vil hjælpe dig med at sælge din bolig. Og det er selvfølgelig vigtigt, hvis du gerne vil have dit hus til at fremstå præsentabelt.

 

En anden - og måske endnu vigtigere - ting er dog at kunne sætte sig i potentielle køberes situation og tilpasse sin bolig efter deres behov. For det er ikke bare en bolig, du sælger - det er et sted, hvor købere skal kunne se sig selv bo og leve i mange år frem.

 

For at kunne gøre det, er det selvfølgelig vigtigt, at du har en viden omkring, hvilken type personer, der kunne finde på at købe din bolig. Er det familien med småbørn? Er det familien med en voksen teenager, der endnu ikke er flyttet hjemmefra? Eller er det en helt tredje købertype. Den viden er ikke ligegyldig. For jo mere du ved om din målgruppe, desto bedre kan du skræddersy din bolig til at passe deres behov.

Sælg til familien med småbørn

 

Sælger du f.eks. et hus lidt ude på landet, er din målgruppe måske familien med småbørn, der drømmer om et sted, hvor børnene kan boltre sig i haven, og hvor drømmen om at være selvforsynende kan blive til en realitet. Så hvordan taler du ind i lige netop de behov? Så sørger du for, at haven er luet og trimmet, at gyngestativet er poleret og hvad med at forkæle køberne med lidt lunt hjemmebag og et køligt glas hjemmelavet hyldeblomstsaft. Du skal huske på, at alle sanser er i spil, når beslutningen om en ny livsstil skal tages. Så en god mavefornemmelse kan også hjælpes på vej med noget, der dufter og smager godt.    

 

Sælg til familien med hjemmeboende teenager

 

Er målgruppen til gengæld et ægtepar, der har en teenager, der endnu ikke er flyttet hjemmefra så sikr dig, at det bliver synliggjort, hvor der er gjort plads til ham eller hende. Typisk ville kælderen være et godt sted, for hvad er det, man som teenager prioriterer højest? At man har sit eget sted, hvor forældrene ikke hele tiden kommer rendende. Find derfor et midlertidigt nyt sted til opbevaring af de støvede kasser, der oftest er stablet i kælderen, og få ryddet op, så du viser boligens muligheder til netop denne målgruppe.

2. Få sat den helt rigtige pris på din bolig

Når man vælger en ejendomsmægler, har man en tendens til at vælge den, der sætter den højeste pris på ens hus, og som har færrest omkostninger forbundet med salget. Umiddelbart virker det af gode grunde som det logiske valg. En forkert prisfastsættelse kan dog betyde, at du ikke får nogle fremvisninger, og det er mere ofte end sjældent, at prisen holder stik.

 

Nogle gange kan bare 50.000 - 100.000 kr. i salgsprisen være afgørende for, om der kommer fremvisninger. Derfor er det vigtigt at vælge en ejendomsmægler, der kender markedet og de gængse salgspriser for lige netop din type hus. Herudover ses der en tendens i branchen til at ville sælge huse hurtigst muligt. Det betyder, at ejendomsmæglere ofte bevæger sig ind på køberens banehalvdel og giver et godt afslag i prisen. Så selvom en ejendomsmægler måske sætter salgsprisen høj fra start, er det højst sandsynligt ikke den pris, du vil få.  

 

Du bør derfor også have andre faktorer med i overvejelserne, når du vælger ejendomsmægler.

 

- Hvem har erfaring med at sælge netop denne type bolig?

- Hvem kender markedet og salgspriserne?

- Hvem har det engagement, det kræver at bevare fokus og forhandle prisen op, så du får solgt dit hus til den helt rigtige pris?

 

Vælger du en, der bruger et par ekstra dage og tager sig tid til at forhandle den aftalte pris op, kan du i værste tilfælde komme ud for et afslag på 1-2%. Så hvad du måske betaler lidt ekstra i salær, får du hentet hjem i salgsprisen.    

 

Sidst, men ikke mindst, skal du huske på følgende. Oplever du, at din ejendomsmægler er stædig over for dig, kan du være helt sikker på, at han eller hun også er det over for potentielle kunder i en forhandlingssituation.

 

Læs hvad Morten siger om samarbejdet med Anita Jæger, da han skulle have solgt sin bolig.

3. Giv din bolig den rette markedsføring

I tråd med at kende sin målgruppe, skal du sikre dig, at det ikke kun er dit hus, der er tilpasset din køber. Markedsføringen skal afspejle det samme og være gennemtænkt, velovervejet og tilpasset. Taler du derfor til familien med småbørn, skal dette være synligt i både tekst, billeder og eventuelt filmmateriale.

 

Herudover skal du tjekke hos din ejendomsmægler, hvad markedsføringspakken dækker over. For selvom det kan være fristende at tænke ”Alle ejendomsmæglere gør det jo ens”, kan der være forskel på kvaliteten af markedsføringen.

 

Vær derfor sikker på, at du får afklaret:

- Hvor ofte vedligeholdes køberkartoteket?

- Hvor bliver din bolig vist?

- I hvor lang tid bliver den markedsført?

- Hvad er forventningerne til markedsføringen?

- Kan du følge med i, hvor mange der ser på din bolig? (klikrate)

 

Jo mere målrettet og velovervejet markedsføringen af dit hus er, desto flere fremvisninger får du.

 

Har du brug for yderlige råd til at få solgt din bolig?


Tøv endelig ikke med at kontakte os i nedenstående formular


X