Ingerslevvej 9, Lemming, 8600 Silkeborg

Idyllisk landsted med sjæl og charme

Idyllisk landejendom er beliggende i Lemming med ca. 10 min. kørsel til Silkeborg og ca. 5 min. til motorvejen. Lemming by byder bl.a. på en aktiv idrætsforening, friskole m.v. Man ankommer til denne hyggelige og charmerende landejendom via en grusvej omgivet af marker og skøn natur. Når man kommer til stuehuset, som er opført i 1903 og ombygget i 1993, bliver man mødt af en idyllisk parklignende have og en hyggelig/stemningsfuld gårdsplads/gårdhavemiljø. Her er er en helt særlig stemning med rig mulighed for bare at slå sig ned med familien og nyde stilheden.Gårdspladsen indrammes af 2 ældre velholdte bygninger, som rummer en masse plads. Den ene længe er delvis ombygget for ca. 15 år siden og fremstår opvarmet, i god stand og er isoleret. Den har mange anvendelsesmuligheder. Sælger har anvendt den renoverede del af længen til kursus med værksted, køkken og toilet. 1. sal er anvendt til kurser og lager. Lade/maskinhus med mulighed for opbevaring, opstaldning af heste eller lignende, garage med stålport. Jorden rundt om bygningerne er på 5.838 kvm. fordelt med frugthave med pære- og æbletræer, spisekastanje og valnød. Sælger har drevet egen mindre vinproduktion, således der på ejendommen er forskellige sorter af druer. Derudover har man et særskilt jordstykke på ca. 2,3 hektar. Stuehuset har gennemgået en modernisering i 90´erne med sans for at bevare den landlige stil og charme. Stuehuset, som består af 186 kvm, rummer plads til den store børnefamilie og byder på mange indretningsmuligheder. Den velindrettede planløsning består af entré med adgang til disponibelt rum. Stor opholdsstue med brændeovn i åben forbindelse til køkkenet. Køkkenet er moderniseret i hvidt. Fra stuen er der adgang til oprindelig spisestue med dobbelt glasdør. Sælger anvender p.t spisestuen til værelse. Badeværelse moderniseret i 2005 med bruseniche. Fra stuen er der trappe til 1. sal, som p.t. er indrettet til et stort rum og 1 værelse. Her er der gode muligheder for at etablere ekstra værelse som det fremgår af plantegningen. Her er synlige hanebånd og et godt lysindfald fra ovenlysvinduerne. I stueetagen er der fra køkkenet yderligere adgang til stort bryggers med klinker og elementer fra Kvik. Herfra udgang til hyggelig udestue med udsigt til haven og til mindre anlæg med lille sø og "den hvide bro". Fra udestuen er der skabt direkte forbindelse til den ene længe med det isolerede værksted. Samlet set et idyllisk landsted med en tilhørende sjæl og charme, som skal opleves.
Samlet set et idyllisk landsted med en tilhørende sjæl og charme, som skal opleves.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning