Allinggårdsvej 103, Silkeborg, 8600 Silkeborg

Landsted ombygget i 2008 med 6 Hektar jord - Bo i omgivelserne omkring Gudenådal og gåafstand til Svostrup Kro

Nyd stilheden, den smukke gudenådal og det rige fugle- og dyreliv på tæt hold ved denne højtbeliggende hesteejendom ombygget i 2008 med ca. 6 hektar jord og egen ridebane. I disse naturskønne omgivelser finder man denne unikke arkitektoniske ejendom. Her kan man tillige i rolige og ugenerte omgivelser nyde den smukke udsigt udover det bakkede landskab, som bugter sig ud mod horisonten. Fra ejendommen er der ca. 10 minutters kørsel til Silkeborg og ikke mindst kun få minutters gang til den smukke nærliggende natur omkring Gudenåen med trækstien, som indbyder til naturoplevelser med familien.
 
Fra den smukke, velanlagte og snoende vej præsenteres denne ejendom sig på bedste vis. Gårdspladsen er stor og granitbelagt, hvorfra der er adgang til denne spændende liebhaverbolig, som fremtræder i gode og vedligeholdelsesvenlige kvalitetsmaterialer. 
 
Indvendigt fremstår boligen med flere spændende arkitektoniske detaljer og en veludnyttet planløsning. En fantastisk hall/udsigtsstue med 5 meters højde til loftet, klinker med gulvvarme og en smuk udsigt til de fritliggende marker og det bugtende landskab byder jer velkommen. Lyst køkken i hvide elementer. Her kan udsigten til bækken, der snor sig langs skellet og den omkringliggende natur nydes, mens maden tilberedes. Stort alrum og stor selskabsstue med smuk udsigt over søhøjlandet og trappe til 1. sal. Stueetagen byder endvidere på 2 badeværelser og 2 værelser,  det ene med udsigt til bækken. Garderoberum samt praktisk indrettet bryggers og fyrrum.
1. sal indeholder balkonstue med udsigt samt adgang til hall via spindeltrappe. Endvidere værelsesfløj med 4 store og lyse værelser, hvor man fra alle værelser ligeledes kan vågne op til den naturskønne udsigt.To af værelserne har adgang til stor vestvendt altan. Sluttelig er der badeværelse med bruseniche og særskilt mindre værelse med toilet.
 
Parklignende have med stor græsplæne og frugttræer. Flisebelægning rundt om huset. Flere muligheder for hyggekroge med gode solforhold.
 
Derudover er der tilhørende fuldmuret carport med værksted og god plads til opbevaring. Endelig maskinhus samt en bygning, der fungerer som løsdriftsstald til heste og staklade.
 
En ejendom, som med sine kvalitetsbevidste og spændende detaljer henvender sig til familien, der drømmer om at bo på landet omgivet af enestående natur, og med optimale muligheder for bl.a. hestehold eller den pladskrævende hobby.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning