Læssøegade 22, Sydbyen, 8600 Silkeborg

Moderniseret villa med en attraktiv beliggenhed i Sydbyen

Moderniseret villa i 3 plan velbeliggende i hjertet af Silkeborgs Sydby tæt ved Lyngsø, skov og Almind Sø med kort afstand til de nyetablerede og attraktive badefaciliteter. Der er gåafstand til skovene omkring Silkeborg, Silkeborg centrum og banegården. Ligeledes er der gåafstand til indkøb, Vestre Skole, daginstitutioner, boldbaner og Sydbyhallen. Der er rig mulighed for gå- og løbeture i den flotte natur. Mountainbikespor er alene få minutters kørsel væk. Villaen er løbende moderniseret og fremstår indflytningsklar.
 
Villaen er attraktivt beliggende med indkørsel fra vejen ind til en hyggelig, lukket gård. Her er en stor terrasse og have med græsplæne med mulighed for sol hele dagen. Tilhørende overdækket areal i baghaven samt ældre baghus med ståltag, som er velegnet til outdoorudstyr og værksted. 
 
Villaen er løbende moderniseret og fremstår med nyere engoberet mat glaseret teglsten, pudset facade og dannebrogsvinduer fra 2014 i træ/alu fra Rationel. 
 
Stueplanen indeholder kombineret entré og bryggers. Her er der åben forbindelse til stort og lyst køkken-alrum med nyere trappe til 1. sal. Køkken-alrummet er velindrettet med hvide elementer, gipslofter og lyst parketgulv. Rummet er ligeledes i åben forbindelse til stuen. Badeværelse med sorte klinker, bruseniche, sort element samt make-up spejl med lys. Værelse med skabe. 
 
1. salen fremstår lys og indeholder en repos med et godt lysindfald fra de to Velux vinduer. Her er gulvvarme overalt. Fra reposen er der adgang til 3 store værelser, ligeledes med godt lysindfald, samt et stort badeværelse med badekar og bruseniche. 
 
Kælderen indeholder et stort rum med plads til opbevaring og teknikrum.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning