Østre Allé 15, Søholt, 8600 Silkeborg

Charmerende og total istandsat villa beliggende i det attrakive Søholt

Charmerende villa fra 1929, som i dag fremstår som et nyt hus. Villaen er totalt istandsat indenfor de seneste 5 år. En præsentabel ejendom med en stor flisebelagt indkørsel, der er inddelt i rum og fremstår tillige som en gårdhave. For enden af indkørslen ligger et stort garageanlæg på 55 kvm.
 
Villaen er beliggende på stille vej i et yderst attraktivt kvarter i Silkeborg - Søholt. Ejendommen er kun adskilt fra Silkeborg Langsø af Søholt Allé og Rønne Allé. Her kan Trækstien, der går ved Silkeborg Langsø, opleves. Det giver rig mulighed for at være aktiv i den skønne natur. Her er gåafstand til Silkeborg midtby, hvor gågade-, havne- og cafémiljøet kan opleves. Desuden gåafstand til Papirfabrikken med biograf, fitnesscenter og ligeledes cafemiljø. Kort afstand til indkøb, daginstitutioner, offentlig transport, den moderniserede Sølyst skole samt til motorvejen mellem Herning og Århus.
 
Villaen, som er gennemrenoveret i en sikker og afbalanceret stil, fremstår med pudset facade og med træ/alu vinduer samt sort engoberet (mat) tegl fra 2017. Kompaktlaminat på facaden ved tilbygningen. Garageanlægget, der har mange anvendelsesmuligheder, er ombygget med automatisk port og troldtektlofter og fremstår lyst. Villaen har gipslofter flere steder og lyse egetræsgulve med gulvvarme i hele huset bortset fra soveværelse og repos. Stueplan indeholder entre med parket og trappe til 1. sal med elegant afskærmning i glas. Stort køkken/alrum i åbent forbindelse til stuen. I alrummet er der sildebens parketgulv med gulvvarme. Køkkenet er moderniseret i 2016 i en enkelt og elegant stil med hvide skabe og egetræsbordplade. Hyggelig stue med brændeovn. I forlængelse heraf en forsænket stue, som er en ny tilbygning. Her er dobbelt dørparti til et stort terrasseanlæg med aftensol. Elegant badeværelse med bruseniche og fritstående badekar. Lyse klinker og element med fritstående håndvask. Bryggers med mange skabe og lyse klinker. 1. salen indeholder repos med plads til kontor og udgang til tagterrasse med udsigt til natur. Badeværelse med bruseniche, væghængt toilet. hvidt element og klinkegulv med gulvvarme. Stort soveværelse med dobbelt skabsvæg. To børneværelser. Multirum/stue med frilagte hanebånds og et godt lysindfald fra 4 x velux vinduesparti. Her kan laves et ekstra værelse. Gulvene er gennemgående, og ruminddelingen er let at ændre.
 
Børnevenlig have, hvor der er plads til leg på gyngestativet og den nedgravede trampolin. Haven er velanlagt, inddelt i rum og tilpasset til den moderne familie. Sælger har fået installeret en robotplæneklipper. Her er et nyt anlagt overdækket terrasseanlæg, der giver mulighed for at forlænge sommeraftenerne med hygge i loungesættet efter maden. Anlægget er kombineret med et veludnyttet redskabsrum. Her er indbyggede spots i udhænget. Ligeledes er haven anlagt med flere frugttræer som pære-, æble- og kirsebærtræ. Her er tillige hindbær- og blåbærbuske.