Rolighedsvej 9A, Sydbyen, 8600 Silkeborg

Charmerende byhus på 124 etagemeter med central beliggenhed

Alternativ til en lejlighed beliggende midt i byen. I stedet for lejlighedsaltan, kan den lille have indrettes som et hyggeligt og ugeneret gårdmiljø – og med minimum vedligeholdelse.
 
Tilbagetrukket fra vejen med en stemningsfuld opvokset "gammel" lille have er dette charmerende byhus beliggende. Byhuset fremstår indflytningsklar og moderniseret i stueetage. Hvis kælderen ønskes i brug til mere opholdsmæssige rum vil der skulle påregnes modernisering. Huset er centralt beliggende i det attraktive Sydbyen med få hundrede meter til parkanlæg og få minutters gang til Lyngsø. Et naturskønt beliggende hus tæt på skoven og via Naturstien er der cykelafstand til Almind Sø og Aggerholm Strand. Der er gåafstand til indkøb og idrætsfaciliteter m.v. . Ligeledes er der få minutters gang til Silkeruten, som er en 12 km lang natur-, kultur- og oplevelsessti, der omkranser det centrale Silkeborg. Derudover er der nem adgang til Nordskovvejen med forbindelse til motorvejen mellem Aarhus og Herning.
 
Byhuset fordeler sig på 124 etagemeter i alt. Stueplanen er på 62 kvm og fremstår moderniseret og indflytningsklar. Huset indeholder præsentabel entré med garderobeplads. Herfra adgang til hyggeligt, charmerende og velholdt køkken med hvide elementer og ligeledes med ensartede gulve som i entreen. I køkkenet er der plads til et lille spisebord, hvorfra man kan nyde udsigten til den lukkede have. Fra køkkenet er der adgang til haven med terrasse. Stor stue med et godt lysindfald fra vinduespartierne. Her er gipslofter og velbevarede fyrtræsgulve. I forlængelse af stuen er der adgang til soveværelset. Badeværelset er moderniseret med pudsede vægge, hvidt element, bruseniche og klassiske naturfarvede klinker. Fra haven er der adgang til kælderen, der har mange anvendelsesmuligheder, bl.a. til opbevaring, mulighed for at anvende det til hobbys eller til forskelligt outdoorsudstyr. Kælderen kan evt. også ændres til disponible rum med adgang fra overetagen. Sælger anvender p.t. kælderen til værksted, opbevaringsrum og vaskerum.
 
En yderst charmerende have, som fremstår hyggelig og lukket. I haven er der også et stort baghus af ældre dato, som er med til at skabe stemning og samtidig kan bruges til opbevaring.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning