X

Fakta om boligen

Sagsnr:

V3895

Areal/kælder:

148 / Nej

Rum:

4

Etager:

1

Grund:

2500

Byggeår:

1997

Energimærke:

Store billeder

Solgt

Kildebakken 4, Silkeborg

Arkitekttegnet fritidshus placeret på en 2.500 kvm stor naturgrund. Midt i de naturskønne omgivelser omkring Svostrup, Sminge Sø, Troldhøj og Fugletårnet. Området er kendt for et rigt fugleliv, og der er mange muligheder for naturskønne gå-, løbe- eller cykelture ved den nærliggende Gudenå og det skønne naturområde op til Gjern Bakker. Trækstien, den gamle pramdragersti, bugter sig langs Gudenåen gennem landskabet og skaber en naturoplevelse i særklasse. Her er mulighed for utallige aktiviteter - blandt andet fiskeri langs åen, hvor der er opsat flere fiskeplatforme. Fra fritidshuset er der få minutters kørsel til indkøbsmulighed, off. transport til Silkeborg, skole, daginstitution samt gåafstand til Svostrup Kro, hvor frokosten kan nydes i de naturskønne omgivelser. Desuden kun 10 minutters kørsel til Silkeborg samt kort afstand motorvejen, som forkorter køreturen til og fra Aarhus og Herning.

Fritidshus opført i kubistisk og minimalistisk stil er bygget ind i en skrænt, således at det falder i ét med naturen og danner et plateau over skoven. Her er de ideelle rammer til at finde fred og ro fra hverdagens stress og jag. En særdeles god planløsning, hvor man har trukket naturen helt ind i stuen. Det store køkken/alrum med væg-til-loft vinduer giver følelsen af at være midt i skoven. Køkken/alrummet er velindrettet med et dejligt køkken med stor køkken ø,  massivt plankegulv og god plads til, at familien kan samles. Masseovnen skaber stemning og hygge på en kold dag.  Fra køkken/alrummet er der udgang til en stor syd/-vestvendt træterrasse på 36 kvm., som er hævet flere meter over frugthaven. Her får man fornemmelsen af at være i et med naturen, dyrelivet og fuglenes kvidder. Niveau skift til forældresoveværelse med massivt plankegulv, indbyggede skabe og samme fantastiske udsigt som fra køkkenet. Adgang til en østvendt højtliggende træterrasse, hvor morgenkaffen kan nydes. Luksuriøst badeværelse i marmorklinker, skibsplankegulv, to håndvasker, brus og stort spabad. Værelse med massiv plankegulv, gulv-til-loft vinduer og udgang til naturen. Niveauskift op til hobbyrum og bryggers med plads til vaskefaciliteter samt rummelig entré med gennemgående lyse klinker.
Fritidshuset har en gennemgående rød tråd med gipslofter, massive plankegulve og ensformede klinker. Grunden er et opvokset naturparadis med frugttræer og et rigt dyreliv med jævnligt besøg af rådyr og skovens øvrige dyr.

Tilhørende anneks med plads til overnattende gæster, hvorfra den skønne udsigt kan nydes. Integreret  carport med plads til to biler samt stort rum til opbevaring af brænde.

Fremstår med energivenlige løsninger i form af solceller og solvarme.


plantegning