X

Fakta om boligen

Sagsnr:

A2257

Areal/kælder:

84 / Nej

Rum:

3

Etager:

1

Grund:

0

Byggeår:

2005

Energimærke:

C

Store billeder

Solgt

Lysbroparken 45, Lysbro

Med en meget central beliggenhed i Lysbro og med meget kort afstand til naturen ligger denne veldisponerede andelslejlighed. Fra lejligheden og den store altan er der en flot udsigt til Ørnsø og naturområdet, der omkranser. Foreningen er opført i 2005, og fællesarealerne er meget velholdte. Her er gode p-forhold både til beboere og gæster, og denne lejlighed har sin egen carport. Lejligheden henvender sig til alle, da der er elevator i ejendommen. Der er endvidere cykelskur samt aflåst kælderrum til hver lejlighed. Foreningen har et godt sammenhold, og der afholdes flere sociale arrangementer. Der er mulighed for leje af stort fælleshus, hvis man skal have større arrangementer, og i den forbindelse er der også mulighed for leje af 3 gæsteværelser til overnattende gæster. Husdyr er tilladt i form af 1 hund eller kat jf. vedtægterne.

Lejligheden er beliggende på 2. sal og som den sidste lejlighed på svalegangen. Man ankommer i god entré med lyst parketgulv, herfra adgang til lyst badeværelse med vaskesøjle og stor bruseniche. Ligeledes adgang til lyst soveværelse. Stuen er stor og har samme lyse parketgulv som entréen, store vinduespartier og skrånende lofter. Her er der udgang til en stor vestvendt altan med en flot udsigt. Fra stuen er der også adgang til anvendeligt værelse ligeledes med en skøn udsigt, hvor der er god skabsplads. Køkkenet er åbnet i forbindelse med stuen, kun adskilt af en halv væg. Køkkenet er med lyse elementer fra HTH, med alle hvidevarer installeret, og der er en god spiseplads i alrummet. Overalt i lejligheden er der gulvvarme, som reguleres i hvert rum. Lejligheden er særdeles velholdt overalt og lige til at flytte ind i. Her er en oplagt mulighed for at erhverve en prisvenlig andelsbolig med en skøn udsigt samt en veludnyttet planløsning.

Forældrekøb tilladt.  

plantegning