X

Fakta om boligen

Sagsnr:

V4049

Areal/kælder:

279 / 58

Rum:

6

Etager:

2

Grund:

4715

Byggeår:

1974

Energimærke:

E

Store billeder

NYHED/UNDER SALG

Solgt

Marienlystvej 39, Virklund

Blot 3-4 km fra Silkeborg Midtby ligger denne yderst sjældent udbudte arkitekttegnede villa i kubistisk og minimalistisk stil på stor naturgrund på 4.715 m2 direkte ud til skoven. Liebhaverboligen er beliggende for enden af blind vej og total ugeneret med naturskønne omgivelser. Fra den parklignende baghave er der sti gennem skoven direkte til badesøen Almindsø.  Ligeledes er der flere omkringliggende skove, bl.a. Nordskoven samt Østerskov som ligger ca. 50 meter fra ejendommen. Østerskoven er velkendt med bøgetræer, gode skovstier og søerne Uglesø, Brillerne og Brassø. Vejen er kendetegnet ved godt naboskab og rolige omgivelser. Her er 200 meter til nyetableret mountainbike spor, og der er kort afstand til Naturstien/skolesti til Virklund Skole, Virklund Fritidscenter, daginstitutioner og indkøbsmuligheder med dagligvarer og bager.

Villaen er opført med ensidig taghældning med renoveret tag fra 2005. Hvidpudset og med store vinduer. Indeholder entre med ovenlysvindue og med vindfang. Direkte adgang til gæstetoilet. Herfra adgang til fordelingsstue og skønt stort køkken-alrum med elementer fra Multiform. Her kan maden tilberedes med udsigt til den smukke opvoksede have. Alrummet er med brændeovn, og her er Dinesen plankegulve, hvilket der er i det meste af huset med undtagelse af enkelte værelser og den nederste stue, og et godt lysindfald fra ovenlysvindue. Fra alrummet stort skydedørsparti til stor forhøjet terrasse og den parklignende have. Terrassen er delvis overdækket. Forsænket opholdstue med flot lysindfald fra lysbånd og det store vinduesparti med udgang til haven. Tv-stue med udgang til østvendt terrasse. Fra tv-stuen trappe op til unik balkon som fungerer som adgang til 3 værelser og badeværelse med badekar samt walk in closet. Forældreafdeling indeholder soveværelse med udgang til haven samt walk in closet. Moderniseret badeværelse med Vola armatur, 2 håndvaske, gipslofter og massivt teaktræsgulv kombineret med klinker. Bryggers med elementer og nyere lyse klinker.  Underetage med grovkøkken med klinker. Her er plads til vinkøleskab og adgang til pulterrum. 3 mindre disponible rum samt værksted. Desuden værelse som fungerer godt som hjemmekontor.

Tilhørende cykelskure og redskabsrum.




plantegning
plantegning