Sølystvej 37B, Sølyst, 8600 Silkeborg
Her er en smuk udsigt over Silkeborg Langsø og skoven ved Odden samt det om aftenen farvestrålende springvand. Boligen, der rummer hele 260 etage meter fordelt på to plan, fremstår som et nyt hus med en spændende kombination af moderne komfort og rå industrielle detaljer. Her kan bl.a. nævnes genvex-anlægget. Allerede ved ankomsten mødes du af en præsentabel indkørsel med dobbelt vognly støbt i beton, der understreger boligens arkitektoniske udtryk. Herfra fører en elegant gangbro med glasværn dig frem til huset. Indenfor fortsætter oplevelsen. Fra det øjeblik du træder ind i entréen, mødes du af et gennemgående glasparti, der giver frit kig til vandet – en udsigt, der straks sætter scenen for resten af boligen. Entréen byder desuden på et praktisk og stilrent trefløjet skabsparti samt en indbygget siddebænk. Herfra er der adgang til et gæstetoilet, udført med elegante gulv-til-loft fliser i grålige toner. Desuden et mindre kontor. Husets naturlige samlingspunkt er det store, indbydende køkken-alrum med eksklusive Svane-elementer, og tilhørende viktualierum samt et arbejdstorv. De store panoramavinduer lukker dagslyset ind og skaberen flydende overgang mellem inde og ude, hvor søens rolige overflade altid er nærværende. Vinduespartierne kan skydes til og fra. I forlængelse heraf finder du en skøn udsigtsstue, hvor du ligeledes kan nyde de skiftende årstider fra første parket. Boligen rummer en separat forældreafdeling med soveværelse og eget badeværelse. Underetagen byder på en velindrettet børneafdeling med hele 3 værelser og et fællesrum, hvoraf flere har direkte udgang til en skøn udsigtsterrasse. Ét af værelserne har desuden udgang til et hyggeligt, forsænket gårdmiljø. Et tilhørende badeværelse med bruseniche og badekar samt et funktionelt vaskerum med integreret vaskemaskine og tørretumbler og god skabsplads fuldender etagen. Udendørs er der skabt et særligt og stemningsfuldt miljø med overdækket terrasse og loungemøbler – et oplagt samlingspunkt til lange sommeraftener. Hertil kommer en mindre overdækket rum og et praktiskudendørs opbevaringsrum. Der er installeret udebruser og haven er smukt afgrænset af en støbtbetonmur, der giver både privatliv og karakter til ejendommen. Til den bil glade familie kan den ekstra garage fremhæves. Her får du ikke blot et hus, men en livsstil – hvor arkitektur, komfort og natur går op i en højere enhed, og hvor vandet altid er en del af hverdagen.
Udsigtsvilla i særklasse velbeliggende med grund og egen nyere bådebro direkte til Silkeborg Langsø og på en af Silkeborgs mest attraktive veje, Sølystvej.
- Liebhaverbrochure
- Salgsopstilling
Dokumenter
Kontakt os
-
Anita Jæger
- Ejendomsmægler, MDE
- E: aj@anitajaeger.dk
- T: 8682 6000
- M: 3060 6604