Nygårdsvej 19, Hinge, 8620 Kjellerup

Firelænget landsted som skal opleves !

I det midtjyske landskab mellem Silkeborg og Viborg, ligger ”Mosegaarden”. Her er I centralt placeret tæt på det hele. Ejendommen rummer en lang række herlighedsværdier og mulighed for dyrehold med en stor naturgrund og med 6 store nyere hestebokse. Den firelængede ejendom er fra ca. 1900, men stuehuset er opført i år 1999 på 228 kvadratmeter med yderligere 336 kvadratmeter udbygninger i rigtig god stand, og til ejendommen hører knap 4 hektar jord. Der er lave energiomkostninger, da der er vedvarende energianlæg samt lagt solceller i 2012. På ”Mosegaarden” mødes I af egen indkørsel for enden af Nygårdsvej, der fører op til den fire længedegård, med en række udbygninger, som har gennemgået en renovering. Den flotte renovering giver en enestående mulighed for at have heste, hvor der også tidligere har været ridebane på græsplænen bagved huset, som nemt kan etableres igen.
Stuehuset indeholder bryggers-indgang med tilhørende viktualierum. Herfra adgang til fordelingsgang, hvor I finder en værelsesafdeling med to værelser med indbyggede skabe og med tilhørende badeværelse med bruseniche – som er renoveret i 2022. Fra fordelingsgangen er der adgang til det store køkken-alrum. Her er god plads til mange gæster, hvor man fra køkkenet kan være med i samtalen. Designa-køkkenet er fra 2015. I forlængelse af alrummet finder I opholdsstuen med plads til
sofaarrangement og plads til at nyde roen. 1. salen byder på stor repos med mulighed for ekstra stue, aktivitetsrum m.m. Herfra er der adgang til stort badeværelse med bruseniche som er renoveret i år 2021samt to store værelser. I forbindelse med etablering af nyt tag, er der desuden isat tre ovenlysvinduer. Gennemgående for huset er de flotte sprossede vinduer og den unikke udsigt ud på grunden, haven og et langt og bredt kig over markerne og skoven fra både stueplan og 1. sal i huset samt fra terrassen. Dyrelivet og naturen er i øvrigt en pointe, som dagligt vækker glæde. Sælger har etableret en flot sti ned gennem grunden, hvor I møder både skov, egen sø og hvor I frit kan bevæge jer rundt på de mange kvadratmeter.
Taget er skiftet i 2012 på stuehuset samt to længer. De tre længer, der sammen med stuehuset skaber den store, klassiske gårdsplads, står i sig selv særdeles flot med god mulighed for spiseplads , hyggekroge og med flot beplantning.
I området er der flere gode skoler, herunder flere friskoler og folkeskoler, hvorfra der tilbydes skolebus til og fra skole.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning