Søbakken 4, Iller, 8643 Ans By

Højtbeliggende, delvis arkitekttegnet, liebhaverejendom med udsigt så langt øjet rækker over Tange Sø, skov og marker. Fra ejendommen er der kun 25 minutters kørsel til Silkeborg eller til Viborg. Ans By har alt, hvad man har behov for i dagligdagen med bl.a. skole, institutioner, indkøbsmuligheder samt et meget aktivt idrætsliv omkring Idræts- og Kulturcenteret. Derudover rummer området skøn natur ved Tange Sø og skovene omkring. En unik beliggende grund på ca. 4,9 ha omgivet af skov og marker. En smuk velbevaret ejendom med pudsede facader og cementtagsten. Flere karnapper indbygget med zink. Stedet fremstår særdelesvelholdt med fantastiske omgivelser med et rigt dyrliv. En stor naturgrund, der i dag byder på 3 udhusbygninger med mulighed for værksted/maskinhus og stor bygning til dyr. Desuden dobbelt garagebygning med automatisk port samt dobbelt garage i underetagen på stuehuset. Omkring liggende parklignende have med flere udsigtsterrasser. En smuk præsentabel gårdhave foran huset byder dig velkommen. Udsigtspunkt med tepavillon, som sælger har haft stor glæde af, idet eftermiddagskaffen ofte nydes her. Desuden gæsteanneks, som kan anvendes som "gæstehus". Der er god plads til mindredyrhold på den omkringliggende jord samt mulighed for at dyrke egne grøntsager og som i dag tillige byder på et drivhus. Der er energioptimeret med jordvarmeanlæg. Stuehuset, hvor den nyeste del er opført i 1996 og tegnet af arkitekt Søren Andersen, indeholder hall med loft til kip og med trappe ned til garageanlægget. Her er god plads til 2 biler og værksted/depotrum. Fra hallen adgang til husets hjerte – det store køkken-alrum. Al-rummet er et fantastisk opholdssted medloft til kip og med flot lysindfald fra karnappen. Herfra er direkte udgang til udsigtsterrasse. I åbenforbindelse med alrummet findes en stor velindrettet stue, ligeledes med loft til kip og med en fantastisk udsigt så langt øjet rækker. I forlængelse af al-rummet kontor/gæsteværelse. Soveværelse med walk-incloset samt stort badeværelse i hvidt med bruseniche. Bryggers med indbyggede skabe og udgang til haven. Fra hallen er der til venste adgang til særskilt afdeling, som er den oprindelig del af stuehuset fra 1877.Denne afdeling indeholder en særskilt lejlighed indrettet med køkken, stue og 3 værelser samt badeværelse.