Almindsøvej 28, Sydbyen, 8600 Silkeborg

Åbent hus: 28. maj fra kl. 19:30 til kl. 20:00

I den sydlige del af Silkeborg med kort afstand til badesøen Almind sø

Villaen ligger tilbagetrukket og har en skøn aftenterrasse bag ved huset. Denne attraktive beliggenhed i Sydbyen giver mulighed for kort afstand badesøen Almindsø og Aggerholm badestrand. Dernæst kort afstand til naturstien og skovene omkring Silkeborg Bad samt Ørnsø. Gå-afstand til Silkeborg centrum og banegården. Der er ligeledes gå-afstand til indkøb, Vestre Skole, daginstitutioner, boldbaner og Sydbyhallen. Motorvejen til Århus kan nåes indenfor 10 minutters kørsel. Villaen, der er malet, er løbende moderniseret med nyere tag og vinduer samt zinkbeklædning på kvist. Dobbelt carport i galvaniseret stål med tilhørende redskabsrum. Den tilhørende have inddelt i rum med morgenterrasse foran huset. I baghaven et praktisk overdækket areal til grill, brænde og til opbevaring. I forlængelse den forhøjede aftenterrasse med god plads til stort bord og loungesæt. Du bliver budt velkommen i entreen med god plads, idet der på et tidspunkt er inddraget et værelse, således det nu fremstår som et åbent rum med god plads til overtøj samt nyere trappe til både underetagen og 1. sal. Fra entreen adgang til opholdsstue med et skønt lysindfald fra den store karnap. Karnappen har store vinduespartier fra gulv til loft. Herfra er udsigt over mod skov og Sydbyens boldbaner. I forlængelse spisestue og køkken. Køkkenet er løbende moderniseret og fremstår med hvideskabe og stålbordplade. Fra køkkenet adgang til den store aftenterrasse. I stueplan yderligere badeværelse, som fremstår velholdt, i hvidt med brusefacilitet. 1. sal indeholder repos med adgang til 3 værelser samt badeværelse. Det ene værelse har udsigtsvindue fra karnap og adgang til walk-in. Badeværelset fremstår ligeledes velholdt og moderniseret. Kælderen har mange anvendelsesmuligheder og har egen indgang. Fordeles med disponibelt rum, som sælger anvender til gæsteværelse, vaskerum, værksted og 2 opbevaringsrum. En charmerende villa med sjæl.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning