Anedalvej 7A, Gammel Laven, 8600 Silkeborg
Smukt beliggende top-istandsat hesteejendom omgivet af skov og marker tæt ved Silkeborg søerne og med udsigt til Himmelbjerget.
Smukt beliggende top-istandsat hesteejendom omgivet af skov og marker tæt ved Silkeborg søerne og med udsigt til Himmelbjerget.
På Moselund får du en liebhaverejendom i særklasse, med et utal af muligheder. Er du til hest, skov og natur, lyst til at lave AirBnb eller bo to familier/generationer sammen, er Moselund det oplagte valg.
Ejendommen har i alt 8,5 ha jord. Kun 15 min. kørsel til Silkeborgs midtby og 10 min. fra motorvejen mod Aarhus eller Herning, som begge ligger ca. 30 min. væk.
En helt unik ejendom med egen oplyste ridebane, skønne forbundne hestefolde med tilhørende vandkopper. Dertil en staldbygning med 5 hestebokse, stor løsdrift, opvarmet rytterstue og saddelrum.
Garagebygning med automatisk port med installation til elbil-lader, og med mindre løsdrift i den modsatte ende.
Ved ankomsten til Moselund, som gennem de sidste år har gennemgået en stor og smuk forvandling, oplever du straks den særlige stemning og idyl, der hersker på stedet. Det er yderst usædvanligt, at et landsted har så smuk og gennemført en modernisering i hovedparten af ejendommen.
Begge beboelsesdele er i 2 plan. Energivenligt med jordvarme og ejendommen er koblet til offentlig vand og kloak.
Fra den skønne delvis overdækkede veranda kan de åbne vidder med græssende heste på markerne nydes med skoven i baggrunden.
Stuehuset fremstår med pudset facade, rødt tegltag og en helt ny tilbygning beklædt med sort træ. Hovedboligen på 192 m2. har nye store smukke vedligeholdelsesfrie vinduer fra Kastrup Vinduet, der går fra gulv til loft. Haven er inddelt i to dele med flere skønne terrasser.
Du bliver du budt velkommen i entreen med plankegulve i eg og fornemmer hurtigt den gennemførte og stilrene modernisering med mange flotte detaljer. Det store forvandlede køkken/alrum med åben trappe til 1. sal har et spændende og råt udtryk med både landstilsinspirerede italienske stenvægge, de synlige og fritlagte hanebånd, samt det sorte gelænder, der afstemt med New Yorker døre og de sorte sprossede vinduesrammer. I alrummet, som er husets hjerte, er der god plads til hele familien ved et stort spisebord og udgang til den store veranda, smukt afskærmet med pulverlakeret rækværk i rustfri stål.
Her finder du også det hyggelige udekøkken.
Alrummet, der er med åben forbindelse til stuen, indeholder en eksklusiv gaspejs, som skaber stemning og varme. Der er et stilrent køkken-afsnit med grå elementer kombineret med mørk eg fra det tyske kvalitetsmærke Rotpunkt.
Der er fra køkkendelen gennem de special designede New Yorker døre, adgang til grovkøkken/viktualierum indrettet med ekstra industri-håndvask, samt det smukke vinrum.
Soveværelse med dobbelt dørparti til sydvendt træterrasse, vinduesbånd over sengen, og elegante skydedørsskabe i stil med elementerne i køkkenet. Eksklusivt
badeværelse, ligeledes med inventar fra Rotpunkt, kobberarmatur og stor bruseniche med regnbruser også i kobber. Brusenichen elegant afsluttet med glasvæg med kobberkant.
Stort funktionelt bryggers med god skabsplads og stort teknik/vaskerum.
Via den elegante trappe, er der adgang til førstesalen med store vinduer og massere af lys. Der er ovenlysvinduer og loft til kip med fritlagte bjælker. 2 store værelser, som skal opleves.
Stort badeværelse i samme stil med fliser som i underetagen. Ligeledes med bruseniche og regnbruser.
Der er udsigt til solopgangen gennem det imponerende vinduesparti, der fylder næsten hele gavlen, og byder naturen ind.
Husets anden beboelsesdel har egen indgang fra den vestvendte gårdsplads. Her tæder du ind i et nytilbygget indgangsparti i samme stil som hovedhuset. Der er stort vinduesparti med skøn udsigt til den lille private have.
Køkkenalrum med hvide elementer - totalrenoveret i 2020. Herfra udgang til stor overdækket veranda, hvor udsigten over marker med græssende heste kan nydes - selv i regnvejr.
Stuen er i åben forbindelse med alrummet. Soveværelse med skabe, badeværelse i hvidt - ligeledes fra i 2020 med vaskesøjle.
1. sal indrettet med stor funktionel stue med udsigt til Himmelbjergtårnet. Soveværelse med adgang til hems og badeværelse med bruseniche.
Denne beboelse kan nemt opdeles i to lejligheder, til fx. AirBnb og alternativt kan den udlejes samlet eller benyttes som fler-generationsbolig.
Lidt nede af vejen - i selve Gl. Laven, ligger Lavens børnehave, Børnehaven Kløverhuset. Skolebussen til Sejs Skole og Silkeborg Gymnasium kan man, hvis ønskes, få til at at stoppe udenfor døren.
Derudover er Laven by nok det nærmeste, du kommer en bjergby i Danmark.
Det bakkede terræn betyder, at der er en vidtstrakt udsigt over Julsø med Himmelbjerget og skovklædte skråninger, så langt øjet kan se. Selv togstationen, der kobler byen til Aarhus og Herning, ligger på kanten af søen.
Søen er et naturligt samlingspunkt, der indbyder til badning året rundt.
Ved søen er det muligt at leje en bådplads, og her er tilmed anlagt et stykke strand.
Laven Borgerforening har indkøbt både kajakker og SUP-boards, som de låner ud.
Så med både skov og sø tæt på, er der uendelige muligheder for rideture, vandreture,plukning af bær og svampeture i det alle skønneste område.
Kontakt os
-
Anita Jæger
- Ejendomsmægler, MDE
- E: aj@anitajaeger.dk
- T: 8682 6000
- M: 3060 6604