Gravmosevej 19, Virklund, 8600 Silkeborg

Højtbelliggende Villa i attraktive Virklund

Denne villa er højt placeret i et af Virklunds mest eftertragtede områder med en fantastisk udsigt over skov og natur. Beliggenheden byder på direkte adgang til store outdoor-områder med alt fra gåture og vandreruter helt til Himmelbjerget – samt populære mountainbikespor.

Virklund ligger ca. 5 km fra Silkeborg, omkranset af Silkeborg Vesterskov og Sønderskov, mellem Thorsø og Brassø. Netop naturen og den naturskønne placering gør ejendommen særligt attraktiv for familier med børn. Det kuperede terræn og den hyggelige badesø midt i byen giver uanede muligheder for friluftsliv og afslapning.
Ejendommen er velbeliggende på en stille vej med naturen som nærmeste "nabo." Der er desuden kort gåafstand til idrætshal, Virklund Skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Virklunds nye centerområde er under opførsel, hvor både Rema 1000 og SuperBrugsen forventes at åbne i 2026.

Boligen er indrettet i forskudte plan og rummer i alt 144 m² bolig samt 80 m² kælder. Her findes fem værelser fordelt på planløsningen, et badeværelse og et gæstetoilet. Derudover et bryggers samt en lys og indbydende udestue i boligstandard.

Køkkenet byder på et smukt lysindfald og udsigt til skoven. Herfra er der adgang til spisestue, stue og udestue, hvor store vinduespartier inviterer sollyset ind og giver fornemmelsen af at være midt i naturen – samtidig med at privatlivet bevares.

Kælderen anvendes til opbevaring og rummer installationer til varmepumpen.

Baghaven byder på en stenbelagt terrasse, græsplæne med plads til bålplads, samvær og boldspil. Længere inde i haven – højere oppe i niveau – findes mulighed for at anlægge urtehave eller udsigtspunkt, hvorfra man kan nyde udsigten.

Foran huset er der garage. Derudover rummer huset sit karakteristiske tårn, som giver ejendommen et særligt udtryk. Nederste del bruges til opbevaring, mens den øverste del udgør en terrasse, hvor morgen- og middagssolen samt udsigten kan nydes i fulde drag.

Ejendomme som denne udbydes sjældent – her får du både udsigt, beliggenhed og mulighed for at sætte dit eget præg.