Uglesøvej 3C, Virklund, 8600 Silkeborg
Bo 100 meter til Silkeborgskovene
Denne velbeliggende etplansvilla på Uglesøvej ligger helt tæt på de store bøgetræer og de mange gode skovstier – herunder stierne til Uglesø, som nærmest føles som en del af baghaven. Gennem skoven har du nem adgang til daglige naturoplevelser med ruter mod både Brillerne og Brassø. Villaen er bygget i år 1982 og rummer 89 veludnyttede m² med en funktionel planløsning, der passer godt til både par, den lille familie eller dem, der ønsker et overskueligt hjem i ét plan. Boligen byder på et praktisk bryggers samt en entré, der giver adgang til husets øvrige rum. Badeværelset i original stil samt tre værelser, som kan indrettes fleksibelt – eksempelvis somsoveværelse, børneværelser, kontor eller gæsteværelse. Husets naturlige samlingspunkt er den rummelige stue med et behageligt lysindfald og direkte udgang til den store have, hvilket skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv. Køkken-alrummet ligger i forlængelse heraf og giver gode muligheder for at skabe et personligt og moderne opholdsrum med plads til både madlavning og samvær. Boligen rummer et stort potentiale for den køber, der ønsker at sætte sit eget præg og skabe et hjem efteregne ønsker og behov. Derudover medfølger carport samt praktisk skur, som giver gode opbevaringsmuligheder og plads til bådebil, cykler og haveredskaber. Fra ejendommen er der direkte skovsti til Aqua, både miljøet ved Myrehuset og Indelukket, som alle kan nås på under 10 minutter på cykel. Der er desuden kun 500 meter til etableret mountainbike spor og Naturstien. Almindsø – en af Danmarks smukkeste badesøer – ligger blot 10 minutters gang væk, og herer mulighed for at blive en del af det populære Almind-Wellet. Grunden er ideelt placeret i Virklund med cykelsti til Virklund Skole, flere daginstitutioner, Virklund Fritidscenter samt indkøb. Virklund er kendt som et attraktivt lokalområde med et stærkt fællesskab og mange gode arrangementer året rundt. Samtidig er der kun 4–5 km til Silkeborg midtby med hyggeligt gågade- og cafémiljø, og Nordskovvejen med direkte adgang til motorvejen nås på 5–10 minutter.
- Salgsopstilling
Dokumenter
Kontakt os
-
Morten Meldgaard
- Ejendomsmægler, MDE
- E: mm@anitajaeger.dk
- T: 8682 6000
- M: 30606606