Vesterlundvej 208, Virklund, 8600 Silkeborg
Udsigtsvilla med adgang til egen badebro.
Drømmer du om et eksklusivt nyere arkitekttegnet bjælkehus i pagt med naturen og hvor årstidernes skiften kan nydes, er dette hus fra 2008 noget for dig.
Bjælkehuset er placeret på en 2689 kvm. stor naturgrund med opstammede fyrretræer, lyngbakke, højbede og rododendron. Der er en skøn udsigt over skoven, som strækker sig langs Vesterlundvej. De store nye anlagte terrasseanlæg er en klasse for sig, og skal opleves. Husets beliggenhed er ca. 2 km vest for Virklund by i et gammelt og meget attraktivt udbygget sommerhusområde midt i omgivende skov og kun 200 m til søen Thorsø med tilhørende halvpart i egen badebro lige ved siden af områdets badested. Der er utallige muligheder for udendørs aktiviteter bl.a. roning, gå- og løbeture, og er man til mountainbike, er der få meter til Virklunds gode cykelspor og -ruter. Der er endvidere gå- afstand til flere indkøbsmuligheder med dagligvarer og meget andet. Bilturen til Silkeborg klares på 5 minutter. Der er i øvrigt gode busforbindelser.
Fra præsentabel og nyere anlagt og lukket gårdhavemiljø med overdækket indgangsparti, træder du ind i dette yderst velindrettede bjælkehus. Huset er opført i kvalitetsmaterialer og er velindrettet uden spildplads. Opført i Douglas kernetræ, tagpap med lister, afrikansk skiffer om soklen. Kvalitetsvinduer, bl.a. Velux vinduer med fjernbetjening og regnsensor. Gulvkonstruktionen er isoleret terrændæk med gulvvarme overalt. Gulvbelægningen er kinesisk skifer i alle rum. Huset er kvalitetsoptimeret i 2021 med ny tysk kvalitetsvarmepumpe mrk. Valiant. I 2020 er ejendommen tilsluttet offentlig kloak. I samme år er der givet byggetilladelse til integreret carport (ikke opført).
Indeholder stort køkken/alrum med loft til kip og 4 ovenlysvinduer. Alrummet er i åben forbindelse med et eksklusivt køkken med kvalitets hårde hvidevarer. I spisestuer er der i 2022 indsat et ekstra stort vinduesparti fra gulv til loft. Glæd dig til en optimal udsigt. Fra stuen kan man nyde udsigten over skoven året rundt, og følge med i fugle- og dyrelivet, der indbefatter alle skovens forskellige fugle og rådyr. Fra stuen er der udgang til en skøn delvis overdækket syd/vestvendt altan og til en nyere øst-og sydvendt træterrasse direkte i naturen. Forældreafdelingen med soveværelse har dobbelt dørparti med udgang til den store altan. I forbindelse med soveværelset er der walk-in-closet og stort badeværelse med dobbelttvask, bruseniche, væghængt toilet samt håndklædetørrer.
Endvidere består huset af entre med nyt Velux vindue og med åbent forbindelse til et velfungerende bryggers. Stort værelse ligeledes med en vidunderlig udsigt og tilhørende gæstebadeværelse med væghængt toilet, samt bruseniche. På terrassen tilbygget opbevaringsrum til hynder o.l. I underetagen et stort værksted og viktualierum/vinkælder også med kinesisk skifer.
- Brochure
- Salgsopstilling
Dokumenter
Kontakt os
-
Anita Jæger
- Ejendomsmægler, MDE
- E: aj@anitajaeger.dk
- T: 8682 6000
- M: 3060 6604