Kragelundtoften 40, Kragelund, 8600 Silkeborg

Velopført kvalitetsvilla fra 2018 med tilhørende stort garageanlæg på 50 kvm.

Villaen er højt beliggende med udsigt til grønt område og på en lukket og børnevenlig vej i Kragelund.

Denne villa henvender sig til den kræsne køber, som sætter pris på velvalgte kvalitetsmaterialer. Det fremstår indflytningsklart og særdeles velholdt. Området er kendt for sit stærke lokalsamfund, gode foreningsliv og trygge rammer for børnefamilien – samtidig med nem adgang til Silkeborg og motorvejsnettet.

Boligen rummer 176 veludnyttede kvadratmeter og fremstår lys og indbydende med en planløsning, der skaber en naturlig opdeling mellem opholdsrum og værelser.

Hjemmets hjerte er det store køkken/alrum. Stuen er adskilt herfra med dobbelt glasdør. Stuen er med loft til kip og fremstår med et flot lysindfald fra det store vinduesparti fra gulv til kip. Det skaber en varm og indbydende atmosfære. Her er god plads til både spiseafdeling og sofaområde, og gaspejsen i stuen tilfører både hygge og karakter. Fra opholds-rummene er der direkte udgang til en stor overdækket terrasse, hvor udelivet kan nydes fra tidligt forår til langt ind i efteråret.

Boligen byder på flere gode værelser, som gør den ideel til børnefamilien eller jer, der har behov for hjemmekontor eller hobbyrum. Planløsningen er fleksibel og giver mulighed for at indrette sig efter behov. Derudover er der badeværelse samt gæstebadeværelse, hvilket gør hverdagen både praktisk og komfortabel.

Fra alrummet er der yderligere adgang til en stor udestue der fungerer som et ekstra opholdsrum og forlænger sommeren betydeligt – perfekt til afslapning, gæster eller som et roligt frirum med udsigt til haven.

Bryggerset er funktionelt indrettet med egen indgang og god opbevaringsplads – ideelt til hverdagens praktiske behov.

Tilhørende flisebelagt østvendt forhave, som fremstår som en hyggelig gårdhave samt en tilhørende overskuelig og nem have. Den store dobbelte garage på 50 kvm har port og luft-til-luft varmepumpe, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder – hvad enten det er til biler, værksted eller hobby. Yderligere et stort redskabsrum med adgang fra forhaven.

Boligen fremstår generelt i en moderne og vedligeholdelsesvenlig stand med fokus på kvalitet i både materialer og udførelse.

Samlet set er der tale om en moderne familiebolig med en attraktiv beliggenhed – perfekt til jer, der ønsker trygge rammer, god plads og en bolig, hvor både inde- og udeliv spiller sammen.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning