Færgebakken 6, Sølyst, 8600 Silkeborg
Indbydende familievilla i hjertet aaf Silkeborg tæt på natur og rolige omgivelser.
På Færgebakken 6, Alderslyst finder du en særdeles velindrettet og indbydende familievilla fra 2015 beliggende i et roligt og attraktivt område i Silkeborg. Med denne beliggenhed er du i hjertet af Alderslyst med gåafstand til centrum, Silkeborg Langsø og Papirfabrikken med cafemiljø, biograf og fitness. Ligeledes gåafstand til Sølystskolen, idrætsfaciliteter og daginstitutioner. Herfra 2 min. kørsel til motorvejen, hvor man på ca. 20 minutter kan nå Aarhus og Herning.
Boligen fremstår lys og funktionel med en gennemtænkt planløsning, hvor rummene fordeler sig naturligt og skaber gode rammer for familielivet. Man bydes velkommen i en entré med klinkegulv og gode opbevaringsmuligheder, hvorfra der er adgang til bryggers og husets fordelingsgang, som leder videre til både opholdsrum og værelser.
Husets køkken/alrum danner et naturligt samlingspunkt i boligen. I forlængelse heraf – adskilt af væg med indbygget gaspejs - er en hyggelig stue med et behageligt lysindfald fra de store vinduespartier, som giver en fin forbindelse til haven og de grønne omgivelser udenfor. Køkken/alrummet og stuen i forlængelse heraf giver god plads til både spiseafdeling og opholdsområde, hvor familien kan samles i hverdagen eller når gæster er på besøg. Køkkenet fremstår lyst og funktionelt indrettet med god bord- og skabsplads, hvilket giver gode arbejdsforhold i dagligdagen. Her er plads til både madlavning og samvær, og rummet indbyder til hyggelige stunder omkring måltiderne. Fra køkkenet er der kig til de omkringliggende udearealer, hvilket bidrager til den lyse og åbne atmosfære i hjemmet.
Boligen rummer foruden soveværelse 3 gode værelser, som alle fremstår lyse og anvendelige. De kan indrettes som børneværelser, kontor eller gæsteværelser, alt efter behov. Soveværelset er rummeligt og indrettet med rigtig god skabsplads, hvilket giver en praktisk og funktionel løsning i hverdagen. Badeværelset er lyst og praktisk indrettet med klinkegulv og bruseniche, og derudover findes et separat gæstebadeværelse, hvilket gør boligen særligt velegnet til familielivet.
Udenfor byder ejendommen på en stor og indbydende have med god plads til både leg, afslapning og udeliv. Herudover findes lukket garage, carport samt stort redskabsrum.