Margrethesvej 32, Voel, 8600 Silkeborg
Velholdt villa i Voel
På en rolig og attraktiv adresse i Voel finder du denne særdeles velholdte og løbende moderniseret villa på 152 kvm, beliggende på en flot anlagt grund på hele 1.101 kvm. Allerede ved ankomsten mødes du af en imponerende indkørsel, der med træer på begge sider nærmest skaber en allé og giver boligen et smukt og indbydende førstehåndsindtryk.
Ejendommen fremstår i flot stand med et højt vedligeholdelsesniveau, hvor sælger bl.a. har malet hele huset indvendigt i 2021. Derudover er inventaret i både køkken og bryggers opdateret i 2012 med stilrene løsninger fra HTH, hvilket giver en rød tråd og en moderne funktionalitet i hverdagen.
Boligens naturlige samlingspunkt er den imponerende stue, hvor et stort gulv-til-loft vinduesparti sikrer et fantastisk lysindfald. Loft til kip understreger rummets volumen og skaber en helt særlig rumfornemmelse med masser af luft og lys. Herfra er der en naturlig sammenhæng til udearealerne, som indbyder til både afslapning og samvær.
Planløsningen er ideel til familien med separat forældreafdeling med eget stort badeværelse, mens boligens børneafdeling byder på tre gode og regulære værelser samt eget badeværelse – en optimal opdeling, der skaber både privatliv og funktionalitet.
Udearealerne er i en klasse for sig. Haven fremstår yderst velanlagt og gennemført, hvor der tydeligt er kræset for detaljerne, og hvor intet er overladt til tilfældigheder. Her er skabt et harmonisk uderum med plads til både leg, ophold og hyggelige stunder.
Til ejendommen hører desuden en carport på 43 kvm samt et praktisk skur, der i dag fungerer som værksted – oplagt til både hobby, opbevaring eller den pladskrævende gør-det-selv-type.
Voel er en attraktiv og velfungerende by med et stærkt forenings- og sportsliv, hvor fællesskabet er i fokus. Her finder man både en god skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder i den lokale Brugs, som dækker hverdagens behov. Samtidig er der kort afstand til Silkeborg og nem adgang til motorvejsnettet mod både Aarhus og Herning, hvilket gør hverdagen fleksibel for pendleren.
En gennemført og indflytningsklar bolig med en attraktiv beliggenhed – perfekt til familien, der ønsker god plads, høj kvalitet og trygge rammer i hverdagen.
- Brochure
- Salgsopstilling
Dokumenter
Kontakt os
-
Anita Jæger
- Ejendomsmægler, MDE
- E: aj@anitajaeger.dk
- T: 8682 6000
- M: 3060 6604