Vesterlundvej 73A, 8600 Silkeborg

Højt beliggende nyopført kubistisk og minimalistisk arkitekttegnet villa fra 2023 med en storslået udsigtover Thorsø

Højt beliggende nyopført kubistisk og minimalistisk arkitekttegnet villa fra 2023 med en storslået udsigt over Thorsø. Med afsæt i den nordiske arkitektur fremstår denne villa i tidsløs design i tæt samspil med naturen og omgivelserne. Velbeliggende og tilbagetrukket med stikvej fra Vesterlundvej på en af de mest attraktive beliggenheder i det naturskønne Virklund. Der er utallige muligheder for bl.a. gå- og løbeture samt cykling rundt i skovene. Der er endvidere gåafstand til indkøb, skole og daginstitutioner samt offentlig transport. Turen til Silkeborg klares på 8-10 min., hvor alle caféerne, butikkerne og seværdigheder, som bl.a. Indelukket med minigolf, Aqua Akvarietog Ferskvandscentret venter. Der er i øvrigt gode busforbindelser til Silkeborg. Nordskovvejen med tilgang til motorvejen Århus-Herning kan nåes inden for ca. 10 min. kørsel. Denne liebhaverbolig er opført i den populære Ny Nordisk Natur-stil, hvor naturen integreres i arkitekturen og skaber harmoni og balance med fokus på udsigten til Thorsø og skoven i baggrunden. Huset er bygget i vedligeholdelsesvenlige materialer og rummer en integreret dobbelt garage og direkte adgang til boligen.Her kan fremhæves den delvise overdækkede udsigtsterrasse med eksklusive indbyggede varmelamper der forlænger udesæsonen. Du bydes velkommen af et præsentabelt indgangsparti, der leder ind til en lys entre med højt til loftet og med ovenlysvindue. Herfra er der adgang til et praktisk bryggers med vask, plads til vaskemaskine/tørretumbler, opbevarings-løsninger samt direkte forbindelse til garage. Værelsesafdelingen rummer værelse og et stilrent badeværelse med sort element, elegant vægmonteret sort mat armatur, væghængt toilet og bruseniche. Boligens hjerte er det store køkken/alrum med store ovenlys vinduer og store glaspartier, dersikrer et fantastisk lysindfald og udsigt. Her er udgang til stor syd- og vestvendt terrasse. Køkkenet erudført i tidløst design med mange skabe i mørk eg. Alt er fuldendt med velvalgte hårde hvidevarer og adgang til viktualierum. Hertil kommer en quooker. I forlængelse adgang til udsigtsstue samt orangeri i helårskvalitet. Forældreafdeling med soveværelse med udgang til haven samt et stort walk-in. Walk-in kan også etableres som ekstra værelse. Det tilhørende badeværelse er udført i velvalgte materialer med et sortelement, vægmonteret matsort armaturer, væghængt toilet samt bruseniche og et flot lysindfald fra gulv til loft vinduesparti. Villaen er energivenlig og opvarmes med varmepumpe, solceller med oplagring af strøm. Haven er anlagt med fokus på både æstetik og funktionalitet. De smukke høje fyrretræer giver en helt særlig stemning. Desuden et ekstra opbevaringsplads i isoleret udhus. En villa uden kompromiser – hvor alt er gennemtænkt ned til mindste detalje - perfekt til familien, der ønsker kvalitet, ro og smukke rammer i naturskønne omgivelser.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning