Sinding Hedevej 40, Sinding, 8600 Silkeborg

Rummelig villa til to familier eller udlejning

Hvad enten du søger en rummelig bolig til en eller to familier med to separate boliger eller en ejendom til hel eller delvis udlejning, er dette en særdeles interessant ejendom til begge formål.

Centralt beliggende i den hyggelige landsby Sinding, i rolige omgivelser og med ganske kort afstand til Silkeborg samt motorvejsnettet, ligger denne hyggelige ejendom indrettet med to rummelige, separate lejligheder.

Ejendommen, hvorfra der tidligere er drevet købmandsforretning, er beliggende med fin udsigt til den smukke kirke i Sinding. Landsbyen er kendt for det gode fællesskab og naboskab med særdeles imødekommende og engagerede borgere. Her er bl.a. etableret en stor, lækker legeplads for byens mindste borgere.

I forhuset er der indrettet en stor bolig i to plan med badeværelse på begge etager. Centralt i boligen er et stort, lyst spisekøkken med trappeopgang til 1. sal. Stor opholdsstue i stueplan i forbindelse med endnu en stue/værelse. 1. salen er indrettet med en lys og særdeles hyggelig lys stue med stort vinduesparti og udgang til stor sydvendt tagterrasse med god udsigt over området, samt endnu et godt værelse.

Lejligheden i baghuset, som er med egen sydvendt fliseterrasse, er indrettet med stor stue i åben forbindelse med dejligt køkken i lyse elementer. Fra køkken er der adgang til stort soveværelse. Lejligheden rummer endvidere nydeligt brusebadeværelse med elementer i valnødlaminat samt entre med klinkegulv.

Der er endvidere fælles redskabsskur til ejendommen samt gode haver anlagt med græsplæne på begge sider af ejendommen.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning