Edv.Egebergs Vej 47, Sejs-Svejbæk, 8600 Silkeborg
En af de smukkeste udsigter på 2.803 kvm stor grund - med en storslået udsigt over Borre Sø så langt øjet rækker.
En yderst attraktiv beliggenhed med oplevelse af total ugenerthed med stilhed og ro. For enden af Edv. Egebergs Vej er der nedkørsel til denne liebhaverbolig opført i 2003 på i alt 304 etagemeter med tilhørende integreret carport på 40 kvm. Yderligere 49 kvm udhus med god plads til værksted og outdoorudstyr. Grunden er opdelt i mindre skovområde på den skrånende nordvestlige del af grunden. Det giver læ, dybde og en hyggelig atmosfære på grunden og til det velindrettede gårdhavemiljø. Her er flisebelægning og fra den lille havepavillon kan den storslåede udsigt nydes. En stor parklignende have med græs direkte ned til vandkanten. I den østlige del af haven er der indrettet køkkenhave med flere bærbuske, frugttræer og drivhus. Denne liebhaverbolig skal opleves. Her kan særligt fremhæves den herskabelige stue, hvor hjuldamperen Hjejlen kan nydes, når den sejler forbi med kurs mod Himmelbjerget. Dertil de smukkeste solnedgange og små sejlbåde, der nyder en sommeraften med sejlads på de smukke Silkeborgsøer.
Boligen er opført i 3 plan med entré med klinker, herfra fordelingsgang med adgang til 2 værelser samt et stort velholdt badeværelse med spa og bruseniche. Et velholdt køkken med spiseplads. Her kan udsigten nydes, mens maden tilberedes. Stor stue med god plads til flere sofaarrangementer samt udgang til mindre udestue, ligeledes med panoramaudsigt over natur og sø. 1. sal indeholder 3 værelser, hvoraf de 2 værelser har udgang til udsigtsbalkon. Fordelingsgang med adgang til toilet samt stort uudnyttet loftrum. Kælderen indeholder stort vaskerum med udgang, opbevaringsrum, stort disponibelt rum som har mange anvendelsesmuligheder samt mindre wellness-område med sauna og bruseniche. Området byder på et aktivt familieliv med mange udendørs aktiviteter tæt på skovene, Sindbjerg/Stoubjerg, de afmærkede træningsbaner i Linå Vesterskov, mountainbike spor ved Nordskoven samt børnevenlig badesø ved "De små fisk". Fra grunden er der 5-10 minutters gang via lukket sti til Sejs skole, daginstitutioner og et stort udvalg af fritidsaktiviteter til den aktive familie. Sejs-Svejbæk byder på bl.a. gode dagligvarebutikker. Der er 10 minutters kørsel til Silkeborg samt nem adgang til motorvejen mellem Aarhus og Herning og få minutters gang til tog- og busforbindelser mellem Silkeborg, Herning og Aarhus.
En af de mest attraktive beliggenheder i Sejs-Svejbæk.
- Brochure
- Salgsopstilling
- Tilstandsrapport
Dokumenter
Kontakt os
-
Anita Jæger
- Ejendomsmægler, MDE
- E: aj@anitajaeger.dk
- T: 8682 6000
- M: 3060 6604