Holmgårdevej 15, 8632 Lemming
Idylisk landejendom på 11,3 ha. Placeret i det smukke landskab ved Hinge i Silkeborgs nordlige opland
I idylliske omgivelser midt i landskabet, kan du her nyde stilheden, den smukke Alling Å-dal og det rige fugle- og dyreliv på tæt hold. Her kan man tillige i rolige og ugenerte omgivelser nyde den smukke udsigt udover det bakkede landskab, som bugter sig ud mod horisonten.
Ejendommen er placeret i det smukke landskab ved Hinge i Silkeborgs nordlige opland. Landskabet sammenfattes af bakkede arealer, åbne marker og skov. Man må ikke glemme Hinge Sø, med offentlig badebro, som kan nås med en kort gåtur.
Den tilhørende have er anlagt med drivhus, frugttræer, blommetræer og bærbuske. Fra ejendommen er der kort afstand til Kjellerup og Ans, samt Silkeborg nås på ca. 15 minutter. Desuden er der kun 8 minutters kørsel til motorvej mod Aarhus og Herning, som kan nås indenfor ca. 35 minutter.
Ejendommen har gennemgået flere energioptimerende tiltag, herunder bl.a. varmepumpe, hvorfor ejendommen har opnået energimærke B
Du bliver ført op til gårdspladsen og stuehuset, tilbygget i 2001, via en charmerende allé med rønnetræer og åbne marker og skov på begge sider af dig. Stuehusets hjerte er opholdsstuen med udsigt over åbne arealer, synlige bjælker og store vinduespartier. Derudover landligt køkken, rummelig spisestue, to badeværelser og 2 værelser. Ovenpå finder du stort opholdsrum samt flere gode værelser.
I forbindelse med opholdsstuen og entréen er der udgang til den hyggelige og solrige terrasse, hvor du kan følge årstidernes skiften samt det rige dyreliv som lever lige udenfor på de åbne arealer og i skoven.
Dertilhørende indbygget garage på 48 kvm, evt. med mulighed for at begynde et mindre erhverv. Rummet ovenover garagen er uudnyttet, og kan indrettes som man lyster, fx. kontor eller afholde møder. De tilhørende udbygninger er i dag indrettet som 163 kvm staldbygning, med 3 hestebokse, værksted og opbevaring. Derudover 181 kvm lade.
Jorden er delvis underlagt fredskov og fordeles med ca. 6 ha. skov og ca. 4 ha. eng som grænser direkte ned til Alling Å-dalen. Fra skovbrynet har du den smukkeste udsigt over landskabet, de bakkede arealer og skovene.
Tilhørende ejendommen er en ca. 1 ha. stor søparcel beliggende ca. 800 meter vest for ejendommen, her er der rige muligheder for bl.a. andejagt. Landejendommen rummer et utal af muligheder, om du er til jagt, dyrehold eller liberalt erhverv.
- Brochure
- Salgsopstilling
Dokumenter
Kontakt os
-
Anita Jæger
- Ejendomsmægler, MDE
- E: aj@anitajaeger.dk
- T: 8682 6000
- M: 3060 6604