Malmøvej 100, Gødvad, 8600 Silkeborg
Fritliggende étplansvilla på 80 kvm, attraktivt beliggende i Gødvad
Beliggende i et roligt og venligt nabolag i Gødvad, får I her 80 regulære og veludnyttede kvm i ét plan, med mulighed for at sætte jeres eget præg. Boligen er tilbagetrukket fra de større veje, men er stadig beliggende nær indkøbsmuligheder, skole, Gødvadhallen og legeplads, med gode stisystemer til det hele, hvilket gør det til et særdeles attraktivt område.
Derudover er man tæt ved offentlig transport, og blot nogle minutters kørsel fra Silkeborg Midtby, med gågade, indkøb, caféer og flere gode kulturtilbud. Motorvejs til- og frakørslen mod Aarhus eller Herning nås på ca. 10 minutter, samtidig med at Viborg kun er ca. 30 minutters kørsel væk. Adgang til ejendommen sker via en stikvej fra Malmøvej, med gode parkeringsmuligheder.
Du bliver budt velkommen af præsentabel og hyggelig forhave, med flisebelagt indkørsel til 19 kvm carport og i forlængelse heraf praktisk redskabsskur. På den syd-/vestvendte side af huset finder du hyggelig overdækket terrasse, hvor sommersæsonen nemt kan forlænges.
Villaen fremstår løbende vedligeholdt og gedigent. Her er der nyere tag fra ca. år 2020. Indrettet med entré/fordelingsgang, med adgang til værelse med faste skabe. Derudover moderniseret badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Videre adgang til rummelig stue med direkte udgang til overdækket terrasse samt med adgang til et yderligere værelse.
Stuen er i åben forbindelse med køkkenet med god bord- og skabsplads. Herfra er der også adgang til praktisk bryggers, med egen ind- og udgang, hvilket bidrager til en praktisk hverdag. Haven er plan og er primært anlagt med græs, hvor der ligeledes her også er gode muligheder for at anlægge som man ønsker.
En regulær og velbeliggende mindre villa.
- Brochure
- Salgsopstilling
Dokumenter
Kontakt os
-
Anita Jæger
- Ejendomsmægler, MDE
- E: aj@anitajaeger.dk
- T: 8682 6000
- M: 3060 6604