Lyngsøvej 35, Sydbyen, 8600 Silkeborg
Yderst sjælden udbudt liebhavervilla med en storslående udsigt fra stuerne og 1. sal til skovene og kig til Lyngsø.
Her er 282 etagemeter i 3 plan og tilhørende garage. Der er ca. 50 meter til badebro ned til Lyngsø. De smukke skove til badesøen Almindsø, kan du nå på få minutters gang gennem skoven. Der er ligeledes gåafstand til daginstitutioner, skole, indkøb og Silkeborgs hyggelige midtby. Herskabelighed og liebhaveri i 1. klasse med en præsentabel bred indkørsel belagt med brosten, afgrænset fra den øvrige have med vinranker og garage med en dobbelt fløjet maghoniport. Haven er i forskellige niveauer og velanlagt med store terrasser og et hyggeligt og charmerende ugenert østvendt gårdhavmiljø, som skal opleves.
Villaen er opført ud fra et kompromisløst materialevalg og fremstår usædvanlig velholdt og velbevaret. Facaden er med røde sten, hvide skodder omkring de velholdte vinduer, taget med røde teglsten er fra ca. 2003 med i alt 4 kviste indpakket i zink.
Da villaen fremstår løbende vedligeholdt og velbevaret, kan den opdateres til moderne standarder og bekvemmeligheder med respekt for husets oprindelige arkitektur.
Fra en bred og herskabelig trappe er der indgangsparti til vindfang og herfra adgang til en stilfuld hall med sildebens trægulve, og gedigne snedkerlavet dybe garderobeskabe. Her er en velbevaret trappe der snor sig til 1. sal. I loftet hænger lysekronen og det smukke lysindfald kan nydes fra det buede vinduesparti fra gulv til loft. Fra hall’en er der adgang til stemningsfyldt opholdsstue med åben pejs. Herfra udsigt til skovene og kig til Lyngsø. Dobbelt velbevarede skydedøre adskiller opholdsstuen og den herskabelige spisestue. I stuerne ligeledes sildebens trægulve og under spisebordet er den oprindelige serveringsringklokke i gulvet. For enden af spisestuen et stemningsfyldt mosaikvindue. Vinterhave med mahogni vinduer og originale blomsterkummer. Herfra ligeledes kig til skoven mod Lyngsø. Fra spisestuen adgang til anretterrum med snedkerskabe. Køkkenet er velindrettet med hvide snedker-elementer. Fra køkkenvinduet kan udsigten til det hyggelige østvendte gårdhavemiljø nydes, mens maden tilberedes. Gæstetoilettet fremstår med terrazzogulve og moderniseret toilet og håndvask fra "the imperial".
1.sal med balkon og herfra adgang til 3 værelser. Det ene med fransk altan og med udsigt til skoven. Badeværelse, i samme stil som gæstetoilettet, er indrettet med bruseniche og kar. Masterbedroom har adgang påklædningsrum samt fransk altan. Herfra en enestående udsigt over skovene. Yderligere et ekstra toilet på 1. sal.
Kælderen, som har en god lofthøjde, indeholder vaskerum med det originale skyllekar, vinkælder med vinreol, viktualierum samt 2 store disponible rum. Desuden et lille værksted. Fra kælderen er der direkte adgang til garagen.
- Liebhaverbrochure
- Salgsopstilling
Dokumenter
Kontakt os
-
Anita Jæger
- Ejendomsmægler, MDE
- E: aj@anitajaeger.dk
- T: 8682 6000
- M: 3060 6604