Gunilshøjvej 275, Virklund, 8600 Silkeborg

Åbent hus: 29. oktober fra kl. 19:15 til kl. 19:45

Højtbeliggende udsigtsvilla i ét plan, med integreret carrport

Sjælden udbudt højbeliggende udsigtsvilla i et plan med integreret carport. En unik beliggenhed tilbagetrukket fra vejen, hvor din nærmeste nabo er skoven og grønne områder. Fra stuen en storslået udsigt over marker til skov. Et attraktivt område for naturelskere, som gerne vil bo tæt på skov og natur.

Her er kun 5 minutters gåafstand til skoven og Thorsø. Her er utallige løbe- og mountainbikeruter. Ligeledes er der 15 minutters cykeltur på sti og naturstien til det populære badeområde ved Almind Sø. Boligen er beliggende med gåafstand og delvis lukket skolesti til Virklund Skole og Virklund fritidscenter. Gåafstand til daginstitutioner samt gode indkøbsmuligheder i form af det nye Rema1000 og SuperBrugsen.

Derudover er man tæt ved offentlig transport og blot få minutters kørsel fra Silkeborg Midtby. Nordskoven med forbindelse til motorvejen kan nåes på 10 minutters kørsel.

Denne unikke og fredfyldte beliggenhed for enden af vejen, og med skoven som nærmeste nabo, skal opleves. En stemningsfuld og hyggelig forhave byder dig velkommen. Med en flisebelagt indkørsel til den integrerede carport og direkte adgang til entreen, giver en god og funktionel hverdag. I forlængelse af carporten stort redskabsrum. Den syd/vestvendte have, med den enestående udsigt over mark og skov, er anlagt med stor terrasse og græsplæne. Her er en stor markise, som er med til at forlænge ophold på terrassen en skøn sommeraften.

Villaen på de 116 kvm er opført i gedigne materialer og fremstår med rødlige nuancerede sten, mahogni vinduer og cementtagsten.

Indeholder en præsentabel entre/fordelingsgang. Et rumligt og praktisk bryggers med god skabs- og bordplads. Fra fordelingsgangen adgang til to store og lyse værelser med indbyggede skabe samt badeværelse med bruseniche. Videre adgang til det store køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Her er et skønt lysindfald fra de store vinduespartier fra gulv til loft på begge sider af rummet. Alrummet, der er bindeled mellem køkken og stuen, er rummelig og med god plads til et stort spisebord. Køkkenet er med hvide elementer og god bord- og skabsplads. Fra dørparti er der udgang til østvendt morgenterrasse. I stuen kan der etableres et ekstra værelse.

Herudover kan det fremhæves, at der overfor ejendommen er adgang til grønt fællesareal med bl.a.borde-/bænkesæt.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning