Sådan ser boligmarkedet ud i 2020

Går du lige nu og overvejer, om det er tid til at sælge din bolig?

Vi giver dig et indblik i situationen på boligmarkedet i 2020, så du kan se, om du er købt eller solgt.

Men vi kan allerede nu afsløre, at der er gode nyheder for dig, der ønsker at sælge. Boligmarkedet ser nemlig bedre ud, end det har gjort meget længe.

Din bolig er blevet mere værd i 2019

4 %.

Så meget er den gennemsnitlige ejerbolig steget i værdi i 2019, ifølge Finansministeriets seneste Økonomiske Redegørelse.

Denne stigning skyldes overordnet set, at efterspørgslen på ejerboliger for alvor har fået fart på. 2019 var således det år i 10’erne, hvor der er blevet solgt flest huse.

Den stigende efterspørgsel og dertilhørende stigning i priser har til gengæld betydet, at udbuddet flere steder er faldet.

Det gælder især i store byer som København og Aarhus, hvor priserne i øjeblikket ligger på et niveau, hvor de færreste kan være med. Denne udvikling har også gjort, at mange søger længere væk fra disse byer i jagten på drømmeboligen.

Et godt tidspunkt at sælge

Kombinationen af stigende efterspørgsel og faldende udbud er rent guf for dig, der går med tanker om at sælge din bolig. Og det gælder som sagt i særlig grad, hvis din bolig ligger i en fornuftig afstand til København eller Aarhus.

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at vi har en særlig interesse i Silkeborgområdet. Og her har boligmarkedet ligesom i resten af landet set markante stigninger i pris og efterspørgsel.

”Boligmarkedet ser godt ud i Silkeborg i 2020 – faktisk har vi beregnet en gennemsnitlig stigning på 6% i solgte boligers salgspris i 2020. Så det er helt klart sælgers marked og derfor et godt tidspunkt at sælge dit hus”, fortæller Anita Jæger og fortsætter: ”Vi oplever også, at efterspørgslen på boliger er steget markant i forhold til 4. kvartal i 2019 – især hos unge familier fra Aarhus. Og med nedtællingen til den nye Nordskovvej, der vil gøre det endnu lettere at komme til og fra Silkeborg midtby og ud på motorvejen mod øst, bliver byen også mere attraktiv at bo i”.

Silkeborg nyder især godt af, at det ligger i en fornuftig kørselsafstand til Aarhus, og derfor tiltrækker de familier, der ikke har midlerne til at matche de opskruede priser i Aarhus-området.

Lav rente og høj beskæftigelse

Hvis man skal pege på to årsager til, at boligmarkedet ser så lovende ud i 2020, skyldes det på den ene side den lave rente, og på den anden side den høje beskæftigelse.

Danmark har de seneste år oplevet et markant rentefald, en udvikling som mange forventede ville vende i 2019. Det skete ikke. Tværtimod faldt renten yderlige, hvilket har haft en positiv indflydelse på boligmarkedet.

Når renten er lav, er det nemlig lettere at låne penge til at købe hus for, og det tilskynder flere og flere til at købe. Den lave rente gør det også mere attraktivt at vælge en ejerbolig, da den månedlige ydelse på boliglånet er billigt. Den lave rente fortæller dog kun halvdelen af historien.

Beskæftigelsen i det danske samfund har nemlig sjældent været højere, hvilket også er med til at drive boligmarkedet frem. Den høje beskæftigelse gør nemlig, at de fleste danskere ser positivt på fremtiden, og derfor er de villige til at købe.

Ikke ligegyldigt hvem du vælger som mægler

Nu kunne det næsten lyde som om, at dit hus sælger sig selv. Det er dog stadig ikke tidfældet. Den gennemsnitlige ejerbolig ligger nemlig stadig 254 dage, inden det bliver solgt.

Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvem du vælger som mægler, hvis du gerne vil have solgt din bolig hurtigt, og til den rigtige pris.

Hos Anita Jæger kan du få en uforpligtende vurdering af din bolig, der tager udgangspunkt i din unikke situation.