Rekordår på boligmarkedet: Ejendomsmægler Anita Jæger gør status og ser fremad med store forventninger til 2026

2025 blev det bedste år til dato for Ejendomsmægler Anita Jæger – både målt på omsætning, markedsandele og synlighed. Nationalt gik året over i historien som et af de mest aktive boligår nogensinde, og med markante kampagner, tydelig tilstedeværelse og en målrettet strategi lykkedes det os at styrke vores position markant i Silkeborg. Derfor er vi gået ind i 2026 med høje forventninger.

Ifølge Boligsiden var 2025 præget af stigende priser, rekordlavt udbud og et meget højt antal handler. Hos Ejendomsmægler Anita Jæger kunne tallene mærkes direkte i butikken:

“I 2025 lå vi i top 3 målt på antal solgte villaer i Silkeborg. Samtidig havde vi igen den højeste kvadratmeterpris på Boligsiden, som vi faktisk har haft i flere år. Det understreger vores stærke position som liebhavermægler,” fortæller Anita Jæger begejstret.

Læs også: Anita Jæger: Ejendomsmægler i Silkeborg med hjertet først – og dybe rødder i lokalsamfundet

Ejendomsmægler Anita Jæger – Sælger hele Silkeborg

Hos Anita Jæger handler det selvfølgelig ikke kun om eksklusive adresser:

“Vores løfte er, at vi sælger hele Silkeborg – og det mener vi. Uanset om du skal sælge en villa i Sydbyen, et rækkehus i Hvinningdal eller et liebhaveri med egen bådebro i Sejs, får du den samme faglighed, samme engagement og den samme dedikation," fortæller Anita Jæger.

Hun fremhæver, at nøglen til et godt boligsalg i høj grad ligger i grundighed, gennemført og professionelt salgsmateriale samt erfaring og lokalt kendskab:

"Vi differentierer os konsekvent med gennemarbejdet, iøjnefaldende og inspirerende salgsmateriale – fra foto, plantegninger og visualiseringer til film og digitale annoncer. Det er vores signatur. Derudover sætter vi den rigtige pris fra starten, og vi bruger vores erfaring og lokale kendskab til at skabe det bedst mulige udgangspunkt for salget,” fortæller Anita Jæger.

Læs også: Ikke kun liebhaveri: Ejendomsmægler Anita Jæger sælger alle boligtyper i Silkeborg med samme dedikation og høje faglighed

Tendensen fortsætter i 2026

Ifølge Boligsiden var 2025 et af de fire bedste år nogensinde målt på antal handler – og der er intet, der tyder på, at 2026 bliver mindre travlt. I regeringens seneste prognoser og brancheforeningens undersøgelser er der nemlig klare forventninger om, at boligmarkedet i 2026 fortsat byder på høj aktivitet, stigende priser og et stabilt renteniveau.

Særligt det stabile renteniveau giver ro og købelyst hos boligkøberne. Men udfordringen er klar:

“Udbuddet falder. Vi mangler simpelthen boliger til salg samtidig med, at vi oplever stor efterspørgsel i hele byen. Derfor vil vi gerne opfordre alle, der overvejer at sælge, til at få lavet en uforpligtende salgsvurdering. Vi har køberne, men vi mangler boligerne,” fortæller Anita Jæger.

Ikke bare boliger – det handler om hjem

Boligmarkedet har i perioder stukket af – særligt i København og Aarhus – med skyhøje kvadratmeterpriser og høj aktivitet. Men hos Anita Jæger handler det ikke om at ride med på en bølge for enhver pris:

“For os handler det ikke om at sælge flest boliger eller at sælge dem hurtigst muligt. Selvfølgelig vil vi gerne imødekomme en sælgers ønske om at sælge hurtigt, så vedkommende kan komme videre med sine boligdrømme. Men grundlæggende handler det om at matche den rigtige køber med det rigtige hjem – og sikre, at både sælger og køber føler sig trygge hele vejen,” siger Anita Jæger.

Læs også: Valgte Anita Jæger 2. gang: Både sælger og køber føler sig trygge

Hos os handler boligsalg ikke bare om kvadratmeter og statistik. Det handler om drømme, livsfaser og at finde de rigtige hænder at give nøglerne videre til. Derfor lægger vi os altid i selen for at skabe et gennemarbejdet og trygt salgsforløb – uanset om vi sælger en liebhavervilla med udsigt til sø og skov eller et rækkehus tæt på skole og hverdag.

Målet er ikke bare en handel. Målet er det rigtige match.

Skal vi sælge din bolig i 2026?

Kontakt Anita Jæger for en uforpligtende salgsvurdering.