Den rette stemning sælger din bolig

Har du nogensinde været til en fremvisning, hvor lejligheden var rodet, haven ikke var velholdt eller luften i huset var dårlig?

Det giver ikke ligefrem lyst til at købe boligen. Derfor lægger vi vægt på, at ejendommen altid skal vises frem fra sine bedste sider. Det giver nemlig potentielle købere det bedste indtryk.

Hvordan gør du så det?

Der er selvfølgelig nogle helt gængse ting, som du ikke skal undervurdere. Et velholdt hus og have med et åbent, minimalistisk udtryk giver købere et godt indtryk allerede fra starten.

Prøv blandt andet at….

  • Rydde op og gøre rent. Også til 10. fremvisning og når du har travlt. Det giver et meget bedre indtryk af huset, når der ikke er spindelvæv i hjørnerne og legetøj over hele gulvet.
  • Holde haven ren. Også hvis huset står længe, hvis du allerede er flyttet i nyt og når det er vinter. Når haven er velholdt, er den indbydende for potentielle købere og klar til at tage i brug.
  • Fjerne ekstra møbler. Færre møbler – specielt de store og tunge – giver et mere åbent miljø, som ofte virker mere indbydende og får rummet til at se større ud.
  • Rydde ud i dine ting. Fjern nogle af dine pynteting, tingene på køleskabet, ekstra køkkenudstyr og den slags. Du behøver ikke rydde op i det nu, men kan stille det i flyttekasser i skuret eller garagen og tage dem hen ad vejen. Færre ting giver et mere minimalistisk udtryk og bidrager til det åbne miljø.

Det kan virke som en stor opgave midt i en travl hverdag, men vi oplever faktisk, at mange af vores sælgere bliver helt bidt af aktivt at gøre noget for opgaven og skabe resultater.

Og husk, at du ikke er alene om det. Vi flytter måske ikke vitrineskabet for dig, men vi er altid klar til at rådgive dig i, hvad du kan gøre ved både huset og haven for at gøre det endnu mere indbydende.

Bonus tip: Start processen tidligt. Det er nemlig ikke kun til fremvisningerne, at vores tips gælder. De er lige så gyldige for billederne til salgsmaterialet.

Skab den rette stemning, som taler direkte til din målgruppe

Et boligkøb handler ikke bare om oprydning og en lækker bolig. Det handler om stemning. At få den følelse af at ”her kan jeg se mig selv bo”. Det er den følelse, der sælger din bolig til rette køber. Dem, som kan sætte pris på de ting, som du også sætter pris på ved dit hjem.

At fremtrylle den følelse kræver, at du taler til alle sanserne. Brug dufte, lyde og indtryk til at skabe billeder hos køberne, så de kan se sig selv i huset. Fremvisninger til juletid kan for eksempel gøre brug af julebag, som gør indtryk på både næsen og smagsløgene. Om sommeren kan du servere kolde drinks på terrassen i skyggen af en stor parasol i sommersolen. Og i efteråret er hyggelig belysning og ild i pejsen et sikkert hit.

Den taktik brugte vi blandt andet, da vi skulle sælge liebhaverlejligheden på Rådhusgade 2B lige ved Torvet i hjertet af Silkeborg og liebhavervillaen på Åhavevej 71 helt ned til Gudenåen. Her skabte vi blandt andet en eksklusiv luksusoplevelse på tagterrassen med boblende rosé og bylivets summen.

Læs mere om hvordan du skaber den rette stemning

Rådhusgade 2B er et glimrende eksempel på, at et godt boligsalg også handler om at målrette indsatsen til den rette målgruppe.

Sælger du liebhaverboliger, skal stemningen ose af luksus og eksklusivitet. Champagne, lækre detaljer og en følelse af velvære midt i travlheden er bare nogle af de tricks, du kan gøre brug af.

Sælger du til familier med småbørn, kan du jo sætte fokus på børneværelserne og gyngestativet i haven. Du kan også friste med lidt godt til ganen, så de små poder (og de voksne) husker din bolig med alle sanserne.

Sælger du i stedet til en familie med teenagebørn, er det vigtigt at vise, hvor teenageren kan finde ro og privatliv. Kan de få et værelse i kælderen, så de kan spille høj musik uden at blive forstyrret?

Læs mere om hvordan du målretter til din målgruppe

 

Læs mere om at sælge dit hus her