I tvivl om timingen: Skuffesalg gav ro og tryghed
Da Birgit Riis Kopperud og hendes mand gik i banken for at snakke om pension og fremtid, gik de derfra med en anbefaling om at sælge deres hus på Margrethesvej i Voel. Rådgiveren foreslog dem at kontakte en ejendomsmægler, og hvis de stadig var i tvivl, kunne de starte med et skuffesalg. Parret valgte at kontakte Ejendomsmægler Anita Jæger, og tre uger senere var salgsaftalen underskrevet.
Mange boligejere kender følelsen af at stå med ét ben i hver lejr. Man overvejer at sælge, men er i tvivl om, hvorvidt tiden er den rette – og om man overhovedet er klar til at give slip. Det var præcis det scenarie, Birgit og hendes mand stod over for: Skulle de sælge nu eller vente?
Et skuffesalg gav ro og plads til tvivlen
Løsningen blev et skuffesalg, hvor boligen ikke kommer på de offentlige boligsider, men ligger klar "i skuffen". Det er en mulighed, som mange vælger, hvis de gerne vil have et diskret boligsalg, ikke vil sælge til hvem som helst eller bare gerne vil tage det i eget tempo.
Med et skuffesalg kan ejendomsmægleren matche ønskerne fra potentielle købere i køberkartoteket og tilbyde dem en fremvisning af en bolig i skuffen, mens sælgeren beholder muligheden for at trække sig.
Ejendomsmægler Anita Jæger var enig i, at et skuffesalg var det rigtige for Birgit og hendes mand, så de selv kunne bestemme tempoet. Ingen pressede på for at få boligen ud på markedet, før de var klar:
"Vi var lidt i tvivl om, hvad vi ville – og hvornår. Derfor var det rart, at vi kunne lægge ud roligt og først gå officielt på markedet, når vi selv følte os klar," fortæller Birgit.
Planen var lagt. Efter en måneds tid i skuffen ville parret få taget billeder og udarbejdet en tilstandsrapport, så boligen var klar til at komme på markedet.
Læs også om Familien Langkjær, der Besluttede at bygge nyt: Et hurtigt og trygt salg gav ro i maven
Da salget først gik i gang, gik det stærkt
Allerede da boligen lå i skuffen, meldte interessen sig, og en potentiel køber var til fremvisning. Det tændte en ild hos parret; de var klar til at sælge. Fjorten dage efter fremvisningen fra skuffen kom huset på boligsiden, hvor det kun lå en uge, før det første bud landede på en helt almindelig torsdag.
Dagen efter sad parret hos Ejendomsmægler Anita Jæger og skrev under:
“Lige pludselig gik det bare tju-hej. Huset lå på boligsiden i en uges tid, og så fik vi et bud, vi ikke kunne sige nej til,” fortæller Birgit.
Fra parrets første henvendelse til Anita Jæger til en underskrevet salgsaftale gik der bare omkring tre uger. Det var et noget hurtigere forløb, end parret havde regnet med, men det endte med at være det helt rigtige for dem.
Et hurtigt forløb kommer sjældent af sig selv – heller ikke i et marked som Silkeborg. Det er som regel resultatet af en mægler, der kender køberne i området, prissætter rigtigt fra start og ved, hvordan en bolig skal præsenteres for at ramme den rette interesse.
En hjertevarm modtagelse, der gjorde forskellen
Det, Birgit fremhæver tydeligst, er ikke hvor hurtigt, de endte med at sælge. Det er følelsen af at være i gode hænder fra første møde. De havde besluttet sig på forhånd: faldt de i god snak med Anita Jæger, var der ikke mere at rafle om:
“Da vi trådte ind i Anita Jægers butik på Godthåbsvej, blev vi modtaget meget professionelt, og vi følte os bare hjemme med det samme. Alle medarbejdere hilste så hjerteligt på os, som om vi var en del af huset,” lyder det fra Birgit.
Ejendomsmægler Anita Jæger udarbejdede en salgsopstilling, som parret gennemgik sammen med hende. Hele vejen oplevede de et team, der tog imod dem med varme og professionalisme på samme tid:
“Vi kan anbefale Ejendomsmægler Anita Jæger til andre på det varmeste, fordi man føler sig velkommen hos både hende og hendes personale. Vi har kun ros tilovers for dem,” fortæller Birgit.

Læs også om Helle og Morten, der fremhæver Anita Jæger og hendes team som utrolig professionelle, servicemindede og nærværende: 5. køb og salg med Anita Jæger: Den gode relation gør forskellen
Er du i tvivl om, hvornår du skal sælge?
Måske går du selv med tanker om at sælge, men er ikke sikker på timingen. Det er præcis dér, et skuffesalg kan give ro til at træffe beslutningen i dit eget tempo, samtidig med at de første købere allerede kan vises rundt. Med 30 års erfaring og lokalt kendskab til hele Silkeborg hjælper vi dig med at finde den rette vej – uanset om du er klar i morgen eller om et halvt år.
Kontakt Ejendomsmægler Anita Jæger for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Ejendomsmægler Anita Jæger – Vi sælger hele Silkeborg.