Femte køb og salg med Ejendomsmægler Anita Jæger: Den gode relation gør forskellen
I et boligsalg er der mange ubekendte, og det kan være svært at vælge den helt rigtige ejendomsmægler til den tillidsfulde opgave. Men for Morten Vandsø Jacobsen og Helle Mølbæk Jacobsen, der nu har købt og solgt for femte gang med Anita Jæger som ejendomsmægler, har de aldrig været i tvivl om hvem, de skulle vælge.
Denne gang blev Morten og Helles boligsalg afviklet som et betinget køb. Parret havde nemlig forelsket sig i et hus på Ærøvej i det vestlige Silkeborg tæt på skov og sø, men før dét køb kunne realiseres, skulle de have solgt deres eget på Søholt Allé i det centrale Silkeborg. Derfor tog de kontakt til Anita Jæger, der igen løste opgaven til UG:
“Vi forelskede os i huset på Ærøvej, men vidste, at vi først skulle have solgt vores eget. Med det betingede køb kunne vi sikre, at vi stod klar til at overtage huset, så snart vores blev solgt,” fortæller Morten.
Det gav både tryghed og fleksibilitet, at bolighandlen blev gennemført som et betinget køb:
“Fordelen ved betinget køb er for os, at vi har advokatarbejdet og banken med os, så vi ikke skal igennem det hele forfra. Det tager tid, og nogle handler skal jo ske hurtigt. Derudover gav det noget ro for os, at vi havde lavet den betingede aftale. Det gav også ro for sælger, at vi var kommet meget tættere på handlen,” fortsætter Morten.
Læs også om Jacob og Julie Døssing Aulbjergs boligsalg: Valgte Anita Jæger for 2. gang: "Både sælger og køber føler sig trygge"
Dedikation og engagement – også om søndagen
Morten og Helle er indehavere af interiør- og møbelbutikken t.i.n.g. i Silkeborg, og derfor kender de alt til, hvad god (kunde)service indebærer. Det betyder dog ikke, at de tager Anita Jægers dedikerede og engagerede tilgang til boligsalget for givet:
“Da vores hus skulle sælges for, at vi kunne overtage det andet, satte Anita Jæger en hel søndag af for at få det til at lykkes. Det siger alt: Der er ikke noget, der bliver sat til side eller udskudt, når hun kan se, at en handel er indenfor rækkevidde. Det var vi meget taknemmelige for,” lyder det fra Morten.

En ejendomsmægler med personlighed og pondus
I modsætning til mange andre ejendomsmæglere på markedet er Anita Jæger uafhængig. Det har mange fordele, og det betyder blandt andet, at der ikke er langt fra tanke til handling:
“Anita Jægers firma er meget drevet af, at det er hende, der har det. Vi kan godt lide, at vi snakker med én, der kan tage nogle beslutninger. Men uanset, om det var Anita Jæger selv, Helle eller Dorte, vi skulle have fat i, har det bare fungeret 100 %.”
Når man spørger parret, hvad der kendetegner Anita Jæger som mægler, er svaret klart:
“Anita Jæger og hendes team er utrolig professionelle, servicemindede og nærværende. Og det er præcis det nærvær og den relation, der får os til at vende tilbage,” fortæller Helle.
Læs mere om fordelene ved en uafhængig ejendomsmægler her.

Den gode relation er afgørende
Ifølge Helle er det netop den tætte relation og fortroligheden med Anita Jæger, der gør forskellen i et boligsalg- og køb, der godt kan være en stressende proces. Især, når der er tale om et betinget køb, hvor der er flere parter, der venter på, at et hus bliver solgt.
“Vi har en god kemi med Anita – hun lytter og forstår hurtigt, hvad vi vil. Det betyder virkelig meget for os, når man står i en så personlig situation som en bolighandel,” fortæller Helle.
Hun fortsætter:
“Det er ligesom med vores revisor – mavefornemmelsen skal være god, og det er den, fordi vi har en relation til Anita Jæger. Det gør, at vi føler os trygge i hele processen. Derfor vil jeg til hver en tid anbefale Anita Jæger til andre, der skal sælge – uanset, om det er et betinget eller almindeligt boligsalg. Uden tvivl!”.
“Det er femte gang, vi handler gennem Anita – og vi har aldrig været i tvivl om, hvem vi skulle vælge,” afrunder Morten.
Læs også om Jesper Stærmose og Karen Sypplis oplevelse med Anita Jæger: Solgte liebhaverbolig på 10 dage: "Vi var ikke i tvivl om, at det var Anita Jæger, der skulle sælge vores bolig"
Står du også med et betinget køb, hvor du skal bruge en ejendomsmægler, der kan hjælpe dig med at komme i hus med salget?
Kontakt Ejendomsmægler Anita Jæger for en uforpligtende snak om dine boligdrømme.