Solgte liebhaverbolig på 10 dage: “Vi var ikke i tvivl om, at det var Anita Jæger, der skulle sælge vores bolig”
Da Jesper Stærmose og Karen Syppli skulle sælge deres liebhaverbolig i Sejs-Svejbæk, tog de oprindeligt kontakt til Anita Jæger og to ejendomsmæglere fra Aarhus. Efter møder med hver af de tre mæglere var parret ikke i tvivl: Anita Jæger havde det, de ledte efter i en ejendomsmægler: energien, kendskabet og engagementet.
Helt fra starten fik Jesper Stærmose og Karen Syppli et godt og professionelt indtryk af Anita Jæger. Parret lagde især mærke til hendes selvsikre og dedikerede tilgang:
“Vi syntes, at Anita Jæger virkede utrolig seriøs. Hun ved, hvad hun vil - og hvad hun ikke vil forstået på den måde, at hun var rimelig fast i kødet i forhold til, at hun kunne sælge vores bolig, men at prisen skulle være rigtig. Og forløbet har kun bevist, at hun havde ret - det tog hende 10 dage at sælge vores bolig,” fortæller Jesper, der til daglig er direktør i Green Comfort, hvor Karen er ansvarlig for Design og Styling.
“Det giver bare én ro i sindet fra starten af, at hun er så selvsikker og på den måde udstråler en stærk professionalisme. Forløbet har bare været super,” tilføjer Karen.
Læs også historien om Kirsten Mathiesen, der solgte sin liebhavervilla på 14 dage
Et spørgsmål om kendskab - ikke den højeste pris
Jesper og Karen Stæremose ville gerne sælge deres liebhaverbolig ved Borresø i Sejs-Svejbæk hurtigt. Men de ville også gerne have den helt rigtige ejendomsmægler til at hjælpe dem med dén opgave, og derfor havde de tre forskellige mæglere ude for at vurdere boligen:
“På trods af, at Anita Jæger faktisk ikke var den, der kom med den højeste vurderingspris af de tre mæglere, vi havde ude, var vi faktisk ikke i tvivl om, at det var Anita Jæger, vi ville have, efter vi havde holdt møde med dem alle tre,” fortæller Jesper.
Karen fortsætter:
“Man kan jo godt blive lidt draget af en højere pris. Men en højere pris betyder jo ikke, at huset bliver solgt. Der er Anita Jæger megaskarp, for man kan mærke, at hun har fingeren på pulsen og ved, hvordan markedet er lige nu. Vi ville gerne sælge hurtigt, og det skete.”
Det kan være afgørende at vælge en lokal mægler. Læs for eksempel om Morten Agervigs oplevelse med Anita Jæger, hvor Erfaring og lokalt priskendskab gjorde forskellen

God energi, dedikation og kendskab gjorde forskellen
Parret er naturligvis meget tilfredse med hele processen, og de står tilbage med følelsen af, at det var det helt rigtige at vælge Anita Jæger som deres ejendomsmægler:
“Jeg synes, forløbet er gået superfint. Jeg vidste på forhånd, hvem Anita var, fordi vi træner samme sted. Jeg synes bare, at hun har en skøn personlighed og en god energi. Hendes engagement, energi og professionalisme går bare op i en højere enhed,” lyder det fra Karen.
Selv om hun kendte Anita Jæger på forhånd fra forskellige sammenhænge, var det dog det lokale kendskab og den professionelle historik, der vægtede højt:
“Det med at have fingeren på pulsen i markedet, som Anita har, gør bare en forskel. Hun har en god statistik, og hun sælger godt. Så jeg var ikke i tvivl. Anita var forberedt, og der var styr på tingene, hvilket var en stor fornøjelse,” fortsætter Karen.
Jesper stemmer i:
“Vi er supertilfredse. Anita Jæger er sindssygt dedikeret og sindssygt seriøs. Hun er tydelig, præcis, og hun er forberedt, når hun kommer. Det kørte fuldstændig lige ud ad landevejen.”

Vil du også mærke, hvad en ejendomsmægler med fingeren på pulsen kan gøre for dit boligsalg?