Rettidig omhu var en god ide: solgte liebhaverbolig på 14 dage
Da Kirsten Mathiesen var i sommerhus med sin mand i sommeren 2022, gik det op for parret, at det måske var ved at være tid til at flytte til en bolig med ét plan. Derfor kontaktede de Anita Jæger og 3 andre ejendomsmæglere for at høre hvilke muligheder, de havde med huset på Himmelbjergvej i Laven. Valget endte med at falde på Anita Jæger – blandt andet på grund af den åbne og ærlige kommunikation.
”Vores sommerhustur i Blokhus gav anledning til en masse samtaler om fremtiden: hvordan skulle vores liv være, og hvad drømte vi om på langt sigt?,” fortæller Kirsten.
Med en udsøgt beliggenhed på Himmelbjergvej med udsigt til både Julsø og Himmelbjerget hører også en imponerende have i flere forskudte plan til. Og selv om huset i mange år har dannet en perfekt ramme for Kirsten og Kjeld, kunne de godt mærke, at direkte udgang til to terrasser i sommerhuset i Blokhus var dejligt bekvemt i forhold til den noget mere krævende have på Himmelbjergvej.
Fælles projekt og rettidig omhu
Overvejelserne blev til samtaler om fremtidens drømme og den bolig, der skulle huse dem. Og parret var helt enige om, at det skulle være et fælles projekt at sælge huset på Himmelbjergvej:
”Vi er skruet sådan sammen som ægtefæller, at vi hellere vil gøre det sammen end inden, det måske ville blive for sent for en af os. Så beslutningen om at sælge var rettidig omhu, hvor vi valgte at gå i dialog med forskellige ejendomsmæglere om, hvordan man gør med sådan et hus som vores,” fortæller Kirsten.
I den proces møder de Anita Jæger, og det viser sig at være det helt rette match:
”Anita Jæger er meget ærlig og meget åben i sin kommunikation: man er slet ikke i tvivl om, at der ikke er noget, der bliver pakket ind. Hun er meget fagligt dygtig og rigtig god til at forklare og fortælle, hvordan hendes tilgang er i forhold til at sælge et hus som vores. Hun har også bare et rigtig godt lokalt kendskab. I bund og grund er det jo et spørgsmål om kemi og hvad, man tror på, og det var derfor, vi valgte at gå med Anita som vores ejendomsmægler,” fortæller Kirsten.
Læs også Christian og Trine Agerskovs oplevelse med Anita Jæger: "Et spørgsmål om kompetencer, kendskab, god kemi og tillid"
At sælge bolig i en usikker tid
Men Anita Jæger har været meget mere end ”blot” en ejendomsmægler for ægteparret i Laven. Hun har været rådgiver og vejleder for dem i en tid med forskellige udfordringer:
”Omkring november og december var der jo mange dystre miner i Danmark: inflationen var stigende, og der var ikke udsigt til, at krigen i Ukraine ville stoppe lige foreløbig. Der var mange parametre, der kunne påvirke markedet på alle mulige måder. Derfor havde vi mange overvejelser: Er det nu, vi skal gøre det? Skal vi vente? Og i så fald hvor længe?” lyder det fra Kirsten.
Hun fortætter:
”Der opstår jo 100.000 spørgsmål, når man går med overvejelser om at sælge sin bolig i så usikker en tid. Der synes jeg virkelig, at Anita Jæger var rigtig, rigtig god til at vejlede og rådgive os ud fra, hvordan verden så ud på det tidspunkt, hendes erfaring og ikke mindst hendes kendskab til markedet og Silkeborg-området."
Hele vejen gennem forløbet har Kirsten og Kjeld været helt trygge ved Anita Jæger, og det har givet ro i maven i en periode, der ellers ofte er præget af tvivl og spænding:
”Vi har kunnet være fuldstændig åbne og ærlige over for Anita Jæger, og vi har også fået ærlige svar. Det har betydet meget, for det er jo en periode i ens liv, hvor man er meget spændt. Er der nogen, der synes om det hus, som vi har sat så stor pris på gennem årene? Er der overhovedet nogen, der har mulighed for at købe det? Hver 2. dag har vi jo kunnet læse, at boligmarkedet var gået i stå – så var det mon gået så meget i stå, at vi ikke ville få det solgt? Der var mange spørgsmål,” fortæller Kirsten.
Bekymringerne omkring hvorvidt det er muligt at finde en køber, der vil værdsætte og respektere huset lige så meget, som man selv har gjort, møder Anita Jæger ofte. Læs fx om Birgitte Bjørnholt, som var glad for, at Anita Jæger forstod at formidle de værdier, hun selv forbandt med sin bolig: Vælg den rette mægler, der har respekt for det, du bor i
Løfter blev indfriet til stor tilfredshed
Kirsten fortæller også, hvordan Anita Jægers ekspertise, erfaring og faglighed i høj grad kom til udtryk, da de ”trykkede på knappen” og satte huset på markedet:
”Vi kunne jo også se, at det Anita Jæger lovede os, var præcis det, der skete og det, vi fik. Vi satte huset til salg den 2. januar, og knap en uge senere var der 4 forskellige familier til fremvisning - s der blev afgivet bud, og huset blev solgt til den ene køber til en pris, vi er vældig tilfredse med."

Den oplevelse af processen, som Kirsten og Kjeld står tilbage med, er ikke til at tage fejl af:
”Når man inviterer Anita Jæger inden for dørene, får man en fagperson, som toner rent flag: ’jeg er jeres rådgiver’. Det er det, det handler om for Anita: rådgivning og vejledning i en svær proces. Det har vi – om jeg så må sige – kunnet læne os tilbage i og være helt trygge ved hele vejen igennem. Vi er meget taknemmelige og tilfredse med forløbet, og jeg ville helt sikkert anbefale andre, der skal sælge, at tage kontakt til Anita,” fortæller Kirsten.
Er du også interesseret i en erfaren ejendomsmægler, der toner rent flag og har et stort kendskab til lokalområdet?