Vælg den rette mægler, der har respekt for det, du bor i

Selv om man skal flytte, er boligen, man forlader, stadig noget, der betyder meget for mange. Der kan være mange minder knyttet til stedet, og det kan være en meget ambivalent følelse og beslutning at sætte sin bolig til salg. Derfor er det vigtigt at finde en mægler, der forstår den personlige og emotionelle tilknytning til boligen.

”Da jeg skulle sælge mit hus, ville jeg gerne finde en ejendomsmægler, som jeg havde tillid og tiltro til kunne sælge mit hjem, fordi det er et hjem, der selvfølgelig betyder rigtig meget for mig. Og det har jeg fundet i Anita Jæger”, fortæller Birgitte Bjørnholt, der solgte sit hus på Østre Allé gennem Anita Jæger.

Respekt, værdier og god kommunikation

Der kan være mange grunde til, at man gerne vil sælge sit hus. Men der kan også være mange grunde til, at det kan være svært at tage den endelige beslutning om at flytte. Måske har man voksne børn, for hvem boligen har været et barndomshjem forbundet med utallige minder. Måske har man bygget huset selv og har gjort det så meget til sit eget, at det er svært at forestille sig, at andre skal bo der.

Lige nu har boligmarkedet kronede dage – ja, vel nærmere måneder, faktisk – og der er som regel mange flere købere, end der er sælgere. Derfor kan det være noget af et dilemma at sælge sit hus. For har man taget beslutningen om at flytte, vil man selvfølgelig gerne sælge det, men vil man sælge det til hvem som helst?  Og ender man med at sælge det til nogen, der ikke vil sætte lige så stor pris på det, fordi der er så høj efterspørgsel og kamp om boligerne?

For Birgitte Bjørnholt var det vigtigt at finde en køber, der ville respektere hendes hus, og som hun vidste, ville blive lige så glad for den, som hun var:

”Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte Anita Jæger, for det betyder jo rigtig meget, at man finder en person, som har respekt for det, man bor i. Og som kan formidle de værdier, som jeg selv synes, jeg har i mit hjem,” fortæller Birgitte Bjørnholt.

Heldigvis var Birgitte Bjørnholt aldrig i tvivl om, at Anita Jæger nok skulle finde de helt rette købere:

”Jeg følte, at Anita Jæger troede på, at hun nok skulle få mit hus solgt på rigtig vis. Derudover har jeg nærmest haft daglig kontakt med Anita Jæger gennem hele salgsprocessen – måske endda flere gange om dagen. Hun holdt mig hele tiden underrettet, og det har været en rigtig fin proces”.

En anden, der også fandt stor værdi i den løbende og fleksible dialog og kommunikation fra Anita Jæger, er Katrine Bak Primdahl. For hende var salgsprocessen præget af at være ærlig og reel - noget, der gjorde, at Anita Jæger er en ejendomsmægler, du har lyst til at lukke ind i dit hjem.

Dygtigt og hjælpsomt personale

For nogen kan det være et uoverskueligt projekt at skulle sætte et hus til salg – for slet ikke at nævne de formelle dokumenter, der skal være i orden i forbindelse med et salg. Her følte Birgitte sig også på udebane, men heldigvis stod Anita Jægers personale klar til at hjælpe hende, når der var noget, hun var i tvivl om:

”Nu er jeg ikke den største IT-nørd”, siger Birgitte og griner, ”og man skulle indsende nogle papirer, som jeg ikke var super god til. Men jeg kunne ringe til dem på daglig basis og spørge dem om hjælp. De har simpelthen været så søde og rare”.

Uanset graden af teknisk snilde og viden om formaliteter i forbindelse med et huskøb er der altså altid hjælp at hente hos Anita Jæger og hendes medarbejdere.

Som hussælger får du også adgang til Anita Jægers egen APP, som blandt andre Christian og Trine Agerskov var rigtig glade for i forbindelse med salget af deres hus. Appen er med til at give et forkromet overblik over forskellige deadlines, dokumenter og andre detaljer fra start til slut, så du er med hele vejen.

Vil du også gerne have en mægler, der forstår dine værdier, har respekt for din bolig og kender købermålgruppen?