Nye salgsstrategier gjorde forskellen

Selv om der havde været en del interesserede til fremvisninger i Kirsten Nielsens bolig på Sensommervej i Resenbro, var der ikke nogen, der var helt klar til at underskrive en købsaftale. Derfor skulle der nye indsatser til i salgsstrategien – men så gik det også stærkt.

Kirsten Nielsens bolig havde efterhånden været på markedet i et par måneder, og der havde sådan set været stor interesse for den og en del potentielle købere til fremvisninger. Men det var som om, at der manglede det sidste, før køberne var helt overbeviste om, at det var her, de skulle bo.

”Den største udfordring i processen har nok været, at der jo forinden havde været en lang periode, hvor huse blev solgt nemt og hurtigt. Jeg valgte så at sætte mit hus til salg i sommerferien, hvor der ikke var helt så meget run på. Da der var gået et par måneder, uden at det var blevet solgt, sagde Anita, at hun syntes, vi skulle lave en ny salgsstrategi. Huset skulle være en del af næste Late Night Åbent Hus-arrangement, der blev lavet en visualisering af, hvordan man kunne modernisere huset, og så justerede vi en lille smule ved prisen”, fortæller Kirsten.

De nye indsatser bar frugt, og huset blev solgt ganske kort tid efter.

Anderledes boligmarked

Så kan man selvfølgelig spørge, hvorfor der ikke blev lavet en visualisering, og det ikke var med til Late Night Åbent Hus fra starten af. Men der er ikke to boliger, der er ens, og nogle gange sælger boliger nærmest sig selv – andre gange skal der anderledes eller ekstra indsatser til, før potentielle købere finder fyldepennen frem og skriver under på købsaftalen.

Det, der er vigtigt som ejendomsmægler i den situation, er, at man bliver ved med at være kreativ, proaktiv og løsningsorienteret: at man ikke giver op og lader stå til, hvis huset ligger på markedet længere end et par måneder. For boligmarkedet ændrer sig hele tiden, og man skal være omstillingsparat og klar til at gå den ekstra mil:

”Boligmarkedet i Silkeborg er fortsat rigtig godt, og inden for de seneste 14 dage har vi lige solgt 2 huse, som blev budt op og solgt til mellem 5 og 10 % over udbudsprisen. Men boligmarkedet kører på et lidt andet niveau end i foråret 2021, og derfor er det vigtigt, at man har fingeren på pulsen og eventuelt får ændret salgsstrategien,” fortæller Anita Jæger.

Læs også om Jesper Skak-Nielsen og Helle Lorenzen, der ligeledes solgte deres bolig på baggrund af Anita Jægers handlekraftige tilgang til opgaven.

Solgt til udbudsprisen med ny strategi

Hos Anita Jæger er det ikke noget nyt, at der både investeres en pæn rum tid og penge i at markedsføre boligerne så optimalt som muligt – særligt gennem forskellige online indsatser. Og har det ikke den ønskede effekt, lytter Anita Jæger og hendes medarbejdere altid til, hvad potentielle købere, som har set husene, har af kommentarer til dem – ikke mindst i forhold til hvad det er, der gør, at de har svært ved at visualisere deres hverdag og liv i huset:

”Vi går selvfølgelig efter at give sælger den bedste oplevelse, og det er ofte et hurtigt salg til prisen uden slinger i valsen. Men vi mister ikke gejsten, hvis ikke huset bliver solgt inden for de første 2-3 måneder. Så sadler vi om og laver vi en ny strategi – vi giver aldrig op. Med Kirsten tog jeg et møde med hende og fremlagde den nye salgsstrategi med en visualisering af en facadeændring, vores Åbent Hus-koncept og en lille prisjustering. Det betød, at vi fik solgt huset til udbudsprisen – altså uden yderligere afslag,” fortæller Anita Jæger.

Kirsten Nielsen er naturligvis glad for, at de nye tiltag bar frugt relativt hurtigt. Men hun indrømmer også, at hun da var lidt spændt på, hvordan det ville gå, da Anita Jæger præsenterede hende for den nye strategi:

”Man går jo lidt i uvished og spænding. Også fordi der var en del fremvisninger inden den nye strategi, hvor man jo tit tænker ’Gad vide, om det er nogen, der vil købe’. Men med den nye strategi var der 3 par, som alle viste stor interesse for mit hus og gerne ville se det igen. Og så var det faktisk solgt ret hurtigt derefter, så det var jo en stor succes at ændre strategi, og det er jeg meget glad, tilfreds og begejstret for. Nu skal jeg bare have fundet et andet sted at bo,” siger Kirsten med et smil.

Skal vi også sælge din bolig gennem vores forskellige og effektive salgsstrategier?

Kontakt Anita Jæger her for en uforpligtende samtale