Hvad kan du forvente af en professionel ejendomsmægler?

Det er en tillidssag at betro sit hussalg til en mægler. Hos en dygtig og erfaren ejendomsmægler skal dine forventninger derfor også indfries med samme niveau af tillid og ekspertise – for ikke at glemme et salg, naturligvis.

Hos Anita Jæger er et af vores varemærker selvfølgelig vores mange års erfaring og den ekspertise, som kommer deraf. Men vores helt store mærkesag er, at du skal føle dig tryg og taget hånd om i processen. Vi har måske nok prøvet det mange hundrede gange før, men for dig er det måske første gang, du skal sælge din bolig og give dit hjem videre til nogle andre. Derfor er vores fornemste opgave at lede dig igennem hussalget på en måde, så du får en god oplevelse og kan gå videre til dit nye hjem med ro i maven og en vished om, at dit gamle hjem er i trygge hænder.

Vi har fingeren på pulsen

Mange ejendomsmæglere har stadig en konservativ og traditionel tilgang til boligsalg, men vi gør tingene lidt anderledes – og på vores egen måde. Derfor har vi som en af de eneste ejendomsmæglere i Danmark lavet en brugervenlig app, som samler alt om dit boligsalg på ét sted.

Appen gør det let og overskueligt at finde beskeder og dokumenter vedrørende din sag og at følge med i processen. På appen foregår al vores digitale kommunikation nemlig inklusiv dokumentunderskrivelse med NemID. Den overholder naturligvis alle regler om GDPR og databeskyttelse, så du roligt kan uploade din information og vigtige papirer omkring boligsalget direkte i appen.

Læs fx om Jens Erik Jensen, der var meget begejstret for appen i forbindelse med salget af hans liebhaverbolig: Anita Jægers teknologiske tilbud gør det let at være sælger

Når vi booker fremvisninger af din bolig, foregår planlægningen også i appen. Er en potentiel køber interesseret i at se nærmere på dit hjem, kan de booke en fremvisning på hjemmesiden. Derefter får du en notifikation fra appen, så du let kan bekræfte eller afvise aftalen fra sofaen under dit yndlingsprogram eller mens du er på farten.

Undervejs i processen kan du også følge med i, hvordan salget går med diverse statistikker på dit boligsalg. Du kan blandt andet se, hvor mange der har klikket ind på netop din bolig, hvor mange fremvisninger der har været og meget mere.

Appen er også specielt god i situationer, hvor der er flere parter inde over hussalget som ved skilsmisse eller dødsbo. Her får alle parter et login til samme sag og kan hver især følge med i salget.

Support før, under og efter salget

Vi overlader dig selvfølgelig ikke alene med appen. Vi er med fra start til slut og holder personlig kontakt med dig om dit boligsalg – både før, under og efter salget. Vi er fleksible og står til rådighed, når det passer dig – morgen, dag og aften. Og så byder vi altid gerne på en kop kaffe og en snak.

Før vi kan sætte huset til salg, hjælper vi dig blandt andet med at få afklaret, hvem den rigtige målgruppe er til dit hjem og hvad den rigtige pris for huset er. Her kigger vi for eksempel på, hvad der gør din bolig speciel. Det gjorde vi for Anna Poulsen og derfor blev deres hus solgt til deres ønskede pris. Læs Annas historie

Vi hjælper dig også med at få orden på alle de dokumenter, der skal til for at sætte gang i et hussalg.

Og så sørger vi for, at dit hjem bliver vist frem fra sin bedste side. Derfor sætter vi krav til billedmaterialet i salgsopstillingen og at boligen har den rette stemning og udstråling i fremvisningerne. Det oplevede Peer og Annette Vandsø. Læs deres historie

Når salget er skudt i gang, kontakter vi dig løbende og holder dig opdateret på sagens gang og hjælper, når potentielle købere melder sig.

Efter salget sørger vi for at alle papirerne kommer i orden, inden vi takker af for denne gang.

Læs mere om, hvordan vi understøtter dig i din salgsproces med disse 3 lette trin.

 

Læs mere om at sælge dit hus her